Græske frokostdeller
05 december , 2012 - af sundforsjov -
Kategori: Opskrifter - Tags: charlotte rasmussen, feta, frikadeller, græske, inspiration, kødboller, opskrift, sund
Jeg elsker feta – især én bestemt fra Løgismose! Den smager fantastisk i kyllingefrikadeller og ikke mindst disse græske deller, som vi fik forleden til en hyggelig frokost.
- 400 g økologisk, hakket oksekød
- 1 pakke græsk feta fra Løgismose
- 2 æg
- Frisk basilikum
- Havsalt og peber
- Smør til stegning
Vend alle ingredienserne sammen i en skål (det kan være en god ide at hakke fetaen lidt, før du kommer den i farsen). Tilsæt finthakket, frisk basilikum, havsalt, peber og til sidst æg. Stil gerne kødmassen i køleskab og lad den hvile i ½ time.
Form til små deller og steg dem ved middel varme til de er godt sprøde. Server med grønt tilbehør og en god oliedressing eller en skive nøddebrød.
Tilbage
0
kommentarer
Skriv kommentar