EmediateAd
Sund for Sjov

Få det maksimale ud af vinterens energi

Er du træt og har du mest lyst til at blive hjemme på sofaen med en god bog til brændeovnens knitrende varme? Og skælder du dig selv ud over at være træt, fordi du tror, at der må være noget helt galt med dig?

Så STOP op – for der er højest sandsynligt intet galt med dig! Det er helt naturligt at opleve træthed på denne årstid. Ifølge 5 Element Loven hører vinteren til vandelementet og er tid for selvrefleksion og fordybelse. Det er den årstid, hvor vi får de bedste betingelser for at dykke ned i vores ubevidste og reflektere over os selv, året der gik og drage erfaring.   

Vilje og ambitioner hører til vandelementet. Hvis vi har vi balance i vores vandelement (og dermed vores nyrer og blære, som er de organer, der er tilknyttet elementet), svarer det til, at vi har viljen i vores egen buskelomme! Det gør os i stand til at sætte nye mål og forfølge dem – uden at vi mister kurs og fokus – når vi møder udfordringer.

Har vi til gengæld ubalance i vandelement (som kan komme til udtryk ved blærebetændelse, ondt i lænden, overdreven frygt mm.), kan vi have tendens til at ”drukne” i ængstelse og bekymringer og være i en evig følelse af at skulle ”kæmpe” for at alt er i orden.

Den energi som hører til vores vandelement, kaldes ”chi” og betyder ”livsenergi”. Det er tabet af livsenergi, som gør os gamle. Derfor er det vigtigt, at vi tillader os selv lov til at stoppe op, gå i hi i vinterperioden og spare på ressourcerne, så der er nok til hele livet! Men hvad kan vi helt præcist gøre… udover at acceptere tingenes tilstand?

5 afgørende principper som støtter og nærer din ”chi” her i vinter…

  • Drik rent vand – 6 til 8 glas om dagen. Hvis du har svært ved at drikke det koldt, kan du koge det og tilsætte lidt frisk ingefær (det virker også udrensende).
  • Stress af med en god bog, et dejligt fodbad, en dyne på sofaen o.lign.
  • Lyt til dit indre vha. meditation, skriveteknikker, lange gåture i naturen mm.
  • Drik alkohol og kaffe i moderate mængder
  • Spis salt og bitter mad eks. tang, miso, havsalt, ruccula, tamari og grøntsagssuppe – det bringer varmen ind i kroppen
Tilbage

10 kommentarer


  1. dec 11, 2012
    12:18 pm

    frk. sveske

    Kære Charlotte,
    Dagens indlæg kunne ikke være mere relevant for mig. Jeg besøgte Frede Damgaard i går og netop min blære og nyre ‘lider (stadig) overlast’, som dog også hænger sammen med afgiftningen. Men jeg bør klart kigge lidt på dine råd til at styrke ‘chi’.
    Tak for meget relevant input.
    KH
    – frk. sveske


    • dec 11, 2012
      1:18 pm

      sundforsjov

      Kære frk. Sveske
      Fantastisk! Og ikke mindst super godt, at du følger op på din behandling hos Frede Damgaard og får hjælp til at rette de sidste ubalancer op og styrket din “chi” 🙂
      Kærligst Charlotte


  2. dec 11, 2012
    12:21 pm

    Jane

    Jeg elsker bare, når du er flippet, Charlotte! Jeg vil helt sikkert have min “chi” i betragtning, når jeg planlægger resten af min vinter! 🙂


    • dec 11, 2012
      1:20 pm

      sundforsjov

      Ej nu kommer jeg altså til at grine kære Jane … jeg kan godt lide, at du oplever mig som flippet 🙂 God planlægning 😉


  3. dec 12, 2012
    1:22 pm

    Malene

    Hej, det var lige noget jeg kan bruge, for hold da op hvor energien og humøret falder og falder.
    Jeg har længe haft noget Brown Rice MISO liggende, hvordan og hvor meget kan/skal det bruges 🙂


    • dec 12, 2012
      7:03 pm

      sundforsjov

      Kære Malene
      Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke er særlig god til at bruge MISO, så jeg kan ikke give dig et “lækkert” og inspirerende svar 🙁 Finder du på noget, vil det glæde mig meget, hvis du får lyst til at dele det 🙂
      Kærlig hilsen Charlotte


  4. dec 12, 2012
    5:29 pm

    Mette Frederiksen

    Inspirerende indlæg 🙂


  5. dec 12, 2012
    9:44 pm

    Marina

    Så sandt som det er skrevet. Jeg havde bare glemt. Hvor er det fantastisk at du minder os om det. Elsker at blive inspireret. Tak for dit lækre site
    Mange jule kram Marina


    • dec 12, 2012
      9:51 pm

      sundforsjov

      Kære Marina
      Så siger jeg da lige selv tak, for jeg nyder stadig godt af din flotte “plakat” med de 5 elementer 🙂
      Julekram og tanker Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *