JUL og fristelser … gør det her, før du gør noget som helst andet!
Gider du ikke alle mulige regler og forbud i julen og kunne du godt tænke dig ét fokuspunkt, som er det absolut vigtigste? Så får du mit her; prioriter motion højt, mere tydeligt kan det ikke siges! Uden motion vil du på ingen måde være i stand til at kontrollere din vægt og opnå et varigt vægttab – heller ikke i julen.
Det kan være lidt af en udfordring at holde motivationen højt hele julen. De fleste af os har nok prøvet, hvordan viljestyrken har det med at svigte, når chancen for at sove længe endelig byder sig eller når morgenmaden er alt for hyggelig og kaffen smager alt for godt.
Derfor kan det være en god ide at skrive motionsdagbog, som hjælper med at holde overblik over egne aftaler, præstationer og fremskridt. Husk at vælge én eller flere aktiviteter som du godt kan lide, som du til en vis grad behersker og er god til.
En motionsdagbog kunne eksempelvis se sådan ud:
Ugedag: Lørdag den 22. dec.
Tidspunkt: Kl. 9.00-10.00 gå en tur på 5 km i rask tempo med musik på MP3 afspilleren og Kl. 11.00-13.00 på juleshopping, gå i stille tempo
Ugedag: Søndag den 23. dec.
Tidspunkt: 10.00-11.00 i skoven og fælde juletræ og Kl. 14.00-15.00 1 time på kondicyklen med musik på MP3 afspilleren
Køb evt. en lille lommebog, som du kan bruge til motionsdagbog og husk også at føre tidspunkterne ind i din kalender/mobil. Det var mit vigtigste fokuspunkt, men hvad er dit?
Tilbage