EmediateAd
Sund for Sjov

Begår du denne klassiske fejl i januar?

Julen og nytåret er knapt overstået og jeg kan næsten ikke åbne et medie uden at blive konfronteret med nye, nemme og fikse slankekure, som kan få mig til at smide 6 kilo på 4 uger og så er alt godt igen … eller er det?  

For kun 5 % af alle vægttabsforsøg lykkedes! Hele 95 % ender med at tage det hele på i vægt og ofte mere til og så er vi på den igen til maj inden bikinisæsonen og igen efter sommerferien osv. Så selvom det er fristende at hoppe på slankebølgen, så må jeg kort og ærligt sige; der findes ingen hurtige og nemme løsninger, hvis vi ønsker os et varigt vægttab!

Det ikke sjovt, glamourøst og givetvis heller ikke særligt opmuntrende, men det er ærligt!

Og jeg tror godt, du ved det. Du ved det, fordi du allerede har prøvet alt alverdens kure, slankesupper, kalorietabeller, pulvershakes, fedtfattige produkter og light drikke og lige meget har det hjulpet.

Der findes en hel industri, som forsøger at overbevise os om, hvor nemt der er og den er på sit højeste netop nu! Og det ville da også være dejligt og nemt, hvis det var rigtigt, men sandheden er, at hvis vi fortsætter med at søge hurtige og nemme løsninger, så vil vi ikke finde ind til os selv og til årsagen bag vores overvægt. Vi vil i stedet vende tilbage til den velkendte følelse af at være en fiasko, af indre smerte og selvkritik.

Du må tage en beslutning!

Hvis du drømmer om et varigt vægttab, så må du tage en beslutning. Det er ikke en af de beslutninger, som handler om at du gerne vil være slank, for den har du taget så mange gange før! Det er derimod en beslutning om, at du vil STOPPER med at narre dig selv ved at falde for de hurtige løsninger og i stedet begynde at blive realistisk omkring din sundhed, dit helbred og din vægt.

For 6 år siden tog jeg en beslutning, som kom til at ændre mit liv på mange måder. 14 dage efter vores yngste datter blev født, sad jeg i sofaen og ammede hende. Vores ældste datter, som dengang var 2 år, kom ind i stuen, og sagde, at hun var sulten. Først bad hun om boller, og da jeg sagde nej, spurgte hun i stedet om at få chips. Netop i dette sekund besluttede jeg mig for, at det skulle være slut.

På et splitsekund så jeg for mig, hvordan vores datter ville se ud om få år, hvis vi forsatte vores levestil. Vigtigst af alt indså jeg, at jeg havde mulighed for at ændre historien.

Jeg var vores pigers vigtigste rollemodel. Hvis jeg ville ændre fremtiden for mine piger, var der kun én ting at gøre. Jeg måtte ændre den person, som de spejlede sig i!

På ti måneder tabte jeg 38 kilo, fik en ny levestil, en ny forståelse af livet og ikke mindst et nyt spejlbillede og lever i dag min drøm fuldt ud.

Hvad kan få dig til at tage en helt ny beslutning?

Tilbage

8 kommentarer


  1. jan 2, 2013
    9:50 pm

    Vikki Träger

    Hvor er det bare et skønt i indlæg Charlotte! 🙂
    Jeg har i et par måneder ikke fået trænet, fordi overskuddet ikke har været der. Hver gang jeg har haft planlagt at tage afsted, har jeg alligevel ikke kunnet overskue det, hvilket har ført til at jeg har banket mig selv oven i hovedet, og været ked af det. Jeg har haft så dårlig samvittighed. Da jeg vågnede nytårsmorgen havde jeg haft en drøm, om at jeg sagde mit fitness abonnement op, og i stedet købte noget hjemmeudstyr. Og jeg var bare så glad i den drøm!
    Så da jeg vågnede i morges, tog jeg ned til centeret og opsagde mit abonnement, på netop den dag hvor de fleste opretter deres. Og bagefter gik jeg ud og købte hjemmeudstyr, bl.a. en hulahopring, som jeg ved jeg bliver glad i låget af at bruge.
    Og hvad så nu? Ja, nu har jeg en super god og rolig følelse indeni! Det var bare den helt rigtige beslutning for mig! I stedet for at gå med evig dårlig samvittighed, kan jeg nu træne herhjemme lige når det passer mig, og samtidig acceptere, at overskuddet og energien bare ikke er der i de mørke måneder – sådan er jeg, og det skal jeg respektere, i stedet for at presse mig selv!
    Puha, det blev langt – men dit indlæg passede lige til mig i dag 🙂


    • jan 3, 2013
      6:19 pm

      sundforsjov

      Kære Vikki
      Tak 🙂 Hvor er det bare godt gået, at du siger dit fitness abonnement op og i stedet følger din lyst og køber hjemmeudstyr! En af mine klienter har netop gjort det sammen og købt en Kettleball. Jeg går så meget ind for, at motion skal dyrkes af lyst. Vi skal have motion, hvis vi ønsker et varigt vægttab – ingen tvivl om det, men vi skal vælge en motionsform, som virker for os, for vores hverdag og som vi bliver glade af ellers holder den bare ikke i det lange løb. Så meget mere motion som gør os glade i låget – skønt udtryk 🙂 🙂
      Kærligst Charlotte


  2. jan 2, 2013
    10:03 pm

    Jane

    Jeg er så glad for at du tager dette emne op, Charlotte! Det er bare den vigtigste beslutning ever!


  3. jan 2, 2013
    10:53 pm

    charlotte

    Det at få børn!
    Jeg kan, i følge min læge, ikke selv danne østrogen. Fordi jeg ikke har fedt nok på kroppen. Jeg vejede for 2,5 måned siden 54 kilo, da jeg vejede mig før jul, vejede jeg lige knap 51 kilo. Så selvom jeg virkelig prøver at tage på, taber jeg mig. For jeg vil jo stadig gerne være sund og bevæge mig.
    Jeg har egentlig ikke noget problem i at veje det jeg gør. Jeg er faktisk bange for at tage på. Men diætisten jeg snakkede med sagde jeg skulle tage mindst 10 kilo på. Og hvis det er det der skal til for at få børn….


    • jan 3, 2013
      6:23 pm

      sundforsjov

      Kære Charlotte
      Børn er en kæmpe motivationsfaktor. Det var mine børn som fik mig til at tage beslutning om at tabe mig og da jeg havde tabt kiloene, tog jeg en ny beslutning om at holde vægttabet for MIN skyld. Jeg håber inderligt, at du får arbejdet med din angst og at du tillader dig selv at mærke, at du er værd at elske præcis, som du er. Og at Universet har brug for, at du giver kærlighed videre til et par små søde poder 🙂 Al mulig held og lykke. Kærligst Charlotte


  4. jan 2, 2013
    11:23 pm

    stella

    Det er det svære – at træffe den beslutning at GØRE noget, tage sig tiden. Imponerende vægttab – meget inspirerende.


    • jan 3, 2013
      6:24 pm

      sundforsjov

      Kære Stella
      Tusind tak 🙂 Beslutningen kan være så svær at tage, men når først det er taget, så er du virkelig også klar 🙂
      KH Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *