Sunde selleri-fritter
Der er gået mega meget sport i indkøb af sund mad til “sunde” priser herhjemme og det er faktisk sundt på flere måder, fordi det ofte er årstidens grøntsager, som er de billigste. Eksempelvis kan du spare 8 kr. på grøntsagerne til dit aftensmåltid, hvis du lige nu vælger rosenkål eller knoldselleri fremfor blomkål. Nu er det så ikke alle i familien, som er liiige glade for knoldselleri, så det kræver lidt ekstra kreativitet, men hvilke børn (og barnlige sjæle) syntes ikke om pomfritter?
Derfor blev knoldselleriet forvandlet til sunde selleri-fritter….
1 knoldselleri skræres i skiver og strimler og lægges på en plade med bagepapir, havsalt og 4 tynde klatter smør eller kokosolie (for den skapre læsers skyld, så fik vi disse fritter i mandages, altså inden vi havde fået besked ved VEGA testen om, at vores yngste skal leve 100 % mælkefrit).
Fritterne bages ved 200 g midt i ovnen på varmeluft i ca. 30 minutter. Herefter vendes de rundt med en ske eller lign. og bages yderligere 15-20 minutter ved 225 grader på almindelig varme, men hold lidt øje med dem til sidst, da de skal blive sprøde og ikke sorte! Velbekomme…
Tilbage