Sund for Sjov tester dinsport.dk og skridttælleren IDOMOVE
I henhold til markedsføringsloven vil jeg starte med at gøre opmærksom på, at dette et sponseret blogindlæg. I december måned blev jeg kontaktet af dinsport.dk, som spurgte, om jeg havde lyst til at købe produkter for et aftalt beløb fra deres webshop og blogge om min oplevelse med købet og det ville jeg da! Faktisk er det en af de ting, som jeg elsker ved at være blogger – altså at jeg får muligheder for at prøve produkter af, som jeg ikke nødvendigvis selv var faldet over. Lov mig at blive hængende lidt endnu, for jeg kan afsløre, at indlægget slutter med en konkurrence for dig!
Jeg købte to ting hos dinsport.dk – en løbejakke og en skridttæller af mærket IDOMOVE. Jeg må indrømme, at jeg ikke har foretaget en kvalificeret test af løbejakken, da jeg er gået i vintermode med mit løb og først starter det op igen til foråret. Men skridttælleren er testet i ordentlig stil – det vender jeg tilbage til.
I forhold til at handle på hjemmesiden, så må jeg sige, at jeg syntes den er nem, overskuelig og let at finde rundt på og så kan jeg rigtig godt lide, at der helt automatisk nede i højre hjørne popper en lille grøn boble op med ordet ”spørgsmål”. For mig betyder det, at jeg ikke skal bruge en masse tid på at lede efter kontakt-info, hvis jeg er i tvivl om noget på sitet og det giver ro i hovedet.
Dinsport.dk lover 1-3 dages levering, det må jeg desværre sige, at det ikke blev opfyldt for mit vedkommende. Der gik en lille uge før jeg modtog min pakke (om det kan skyldes juletravlhed ved jeg ikke, men det var ikke en fordel, men man var lidt sent ude med julegaverne og købte i god tro om hurtig levering). Til gengæld oplevede jeg en super service, da min pakke var leveret og det viste sig, at batteriet i skridttælleren var fuldkommen dødt. Jeg skulle blot sende skridttælleren retur (og fragtomkostninger stod din.sport.dk for) og i løbet af få dage havde jeg en ny, som virkede.
Nu har jeg så haft noget tid til at teste IDOMOVE skridttælleren og jeg må sige, at det til dages dato er den bedste skridttæller, jeg har prøvet. Når først man har indtastet alder og vægt på skridttælleren, så kan den (udover at oplyse om det daglige antal skridt):
- Vise kalorieforbrænding og distance
- Bruges til mange forskellige sportsgrene
- Vise data fra de sidste 30 dage
Og det mest spændende + motiverende ved skridttælleren er, at man kan overføre sine skridt til IDOMOVE.dk. Udover at man får bonus ved at gå 10.000 skridt dagligt, så tjener man 1 point pr. 200 skridt og deltager dermed i konkurrencen om at vinde super lækre præmier.
KONKURRENCE … VIND din egen IDOMOVE skridttæller!
Deltag i konkurrencen om din egen IDOMOVE skridttæller. Alt du skal gøre et at skrive en kommentar til indlægget her og svare på nedenstående spørgsmål:
1) Hvor længe har dinsport.dk eksisteret?
2) Er dinsport.dk et dansk firma med danske leverandører?
3) Hvad kunne du tænke dig at læse mere om her på Sund for Sjov?
Konkurrenden løber til og med fredag den 15. februar 2013. Der trækkes lod blandt deltagerne og vinderen offentliggøres her på bloggen og får samtidig direkte besked.
Tilbage