EmediateAd
Sund for Sjov

Kost og VEGA Terapi – fra 40 % til 80 % energi på bare 8 uger

I mandages var pigerne og jeg til vores første opfølgende test i vores VEGA terapi forløb hos Elise Grunow. Jeg var utrolig spændt på resultatet af den nye test og ikke mindst på at se, hvordan udrensningsdråberne og den nye kost havde indvirket på vores krop og energiprocent.

Vores yngste datter Kathrine – som skulle udelukke mælk, svinekød og oksekød – havde det mest imponerende resultat. Foruden 2 kg mindre på vægten var hun blevet 10 år yngre på celleniveau og gået fra en energiprocent på 40 % til 70 %. Hun havde udrenset en herpesvirus, en bakterier fra en gammel kold lungebetændelse og havde fået et normalt niveau af mavesyre. Der var ikke længere en overvækst af candida i hendes tarmsystem og heller ikke ingen spor af svamp fra skimmel. Vi har helt sikkert kunne mærke en forskel på Kathrines energiniveau. Hun er i den grad blevet frækkere og mere energisk.

Vores ældste datter Thea var også gået fra en energiprocent på 40 % til 70 % og ligeledes blevet 10 år yngre på celleniveau. Hun havde sluppet bakterier fra en gammel mellemørebetændelse og svamp fra skimmel og så var det meget tydeligt, at hun havde fået en mere rolig søvn. Thea oplever verden gennem solar plexus og er et yderst sensitivt og givetvis også spirituelt barn. Det betyder, at hun meget nemt fornemmer ting, som hun har svært ved at lukke af for og det giver hende tankemylder og stress. Hun havde reageret helt utroligt på sine dråber og vi kan også mærke en markant forskel på hendes søvnmønster.   

Jeg selv var gået fra et energiniveau 40 % til 80 %. HALLOOO det er en fremgang på 100 %… jeg er vildt imponeret! Jeg havde håbet på en forbedring til 60 %, men det her oversteg alle mine forventninger. Til trods for at jeg havde haft en travl uge og weekend, så var min krop ikke stresset. Elise kunne i den grad se, at både dråber og den grønne kost havde haft en enorm positiv indvirkning på min krops balance. Så er der ingen tvivl om, at jeg fortsætter den ”grønne stil”. Jeg har tabt 2 kg fedt, som har siddet lige på hofterne og ellers renset mest ud fra mit første leveår, hvor jeg havde bakterier fra mellemørebetændelse og bronkitis samt diverse penicillinrester.     

Nu har vi fået et sæt nye dråber, som gerne skal gøre kål på en Helicobacter Pylori bakterie, som vi alle tre har i vores mavesæk (denne bakterie kan udvikle sår i mavesæk og tolvfingertarm og spiller også en rolle for udvikling af kræft i mavesækken) og så er målet selvfølgelig at komme op på 100 % i energiniveau.

Joo jeg er imponeret og ikke mindst forventningsfuld til alle de klienter, som Elise og jeg skal tage os kærligt af i fremtiden med vores fælles forløb – det kan du læse mere om her.

Tilbage

8 kommentarer


  1. mar 8, 2013
    10:35 am

    frk. sveske

    Kære Charlotte,
    Hvor er det bare spændende at læse om den kæmpe fremgang, som I har opnået.
    Jeg synes samtidig, det er nogle andre ting, som Elise kan hive ud af Vega end dem, jeg får hos Frede Damgård. Jeg bliver helt nysgerrig ang. mit energiniveau og gamle bakterier, som måske ligger og ulmer i kroppen…
    Rigtig god weekend.
    KH
    – frk. sveske


    • mar 8, 2013
      3:57 pm

      sundforsjov

      Kære frk. sveske
      Helt vildt ik 🙂
      Jeg tænker, at alle terapeuter, vejledere, coaches osv. har hver deres unikke måde at arbejde på, men mon ikke du kan spørge til dette hos Frede Damgaard også 🙂
      Rigtig god weekend.
      KH Charlotte


    • mar 9, 2013
      10:03 pm

      Jonna

      Hvis du finder ud af, om Frede også kan finde ud af dette, må du meget gerne sige til, Sveske 🙂


  2. mar 9, 2013
    10:02 pm

    Jonna

    Hold nu op, hvor er det fantastisk 🙂 Jeg er vildt imponeret… Bliver da helt fristet til at tage mine tøser med til sådan en omgang også…


    • mar 11, 2013
      10:28 am

      sundforsjov

      Det kan jeg godt forstå Jonna – det kan virkelig anbefales 🙂


  3. mar 9, 2013
    11:51 pm

    Hanne

    Hvordan måler I stigning i energiniveau?


    • mar 11, 2013
      10:29 am

      sundforsjov

      Kære Hanne
      Det målet Elise på sin VEGA test maskine – altså den du kan se på billedet. Hvordan det præcis foregår kan jeg ikke sige, for her er det Elise som er specialisten 🙂
      KH Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *