EmediateAd
Sund for Sjov

5 tips til at komme sund og slank gennem påskefrokosten

Påskeferie og påskefrokoster står for døren for rigtig manges vedkommende. Sidste påske bragte jeg 5 tips her på bloggen til, hvordan du kan komme sund og slank gennem påskefrokosten og jeg tænker, at de godt kan tåle en lille genopfriskning.

1.     Spis morgenmad  Morgenmad afbryder nattens faste – deraf kommer det engelske ord ”breakfast”. Hvis du spiser morgenmad, umiddelbart efter du vågner, er det med til at kickstarte dit stofskifte og give dig en god og stabil forbrænding resten af dagen.  

2.     Spis rigeligt med fisk  Tag godt for dig at fiskeretterne. Fisk indeholder omega 3 fedtsyrer, som fremmer din krops fedtforbrænding. Du får den mest optimale fedtforbrænding ved at spise 10 gram fiskefedt dagligt. Vælg fede fisk som ål, sild, makrel, sardiner og laks, som har et højt indhold af omega 3 eller suppler din kost med et godt tilskud af fiskeolie.

3.     Spis brød med fuldkorn Skær som udgangspunkt ned på brødet (især det hvide brød til rejerne), da brød indeholder stivelse og mange kalorier. Sørg så for, at det brød du spiser indeholder rigeligt med fuldkorn. Fuldkorn er rige på fibre. Fibre virker som en svamp, der opsuger sukker i maden og får sukkeret til at forbrænde langsommere i tarmsystemet.  Et højt fiberindhold i maden øger derfor mæthedsfornemmelsen og bevirker, at du forbrænder flere af de kalorier, du indtager.

4.     Drop alkoholen Alkohol feder – desværre – for det er ikke så tit, vi kommer gennem en påskefrokost uden øl, snaps, rødvin og dets lige! Når vi har alkohol i blodet, stopper vores lever med at forbrænde fedt og forbrænder i stedet alkohol. En hel flaske vin svarer cirka til, at leveren stopper fedtforbrændingen i 8 timer! Det svarer til, at vi ”mangler” en tredjedel af døgnets fedtforbrænding.

5.     Spis langsomt Der går 20 minutter før din hjerne registrerer, at du er mæt.  Prøv at lægge dit bestik fra dig hver gang, du har taget en bid, og løft det først igen, når du har sunket din mad. På den måde når din hjerne at følge med og du undgår at spise mere mad, end din krop har brug for.

Er du på mit nyhedsbrev, så kommer der også en lille øvelse senere i dag, som kan hjælpe dig med at at holde fokus på alt det sunde her i påsken.

Hvad er dit bedste tips til en sund og slank påske?

Når alle de gode, velmenende råd nu er givet, så får du lige et sidste ….

NYD påsken! Slap af og gør ting, som får din sjæl til at slappe af og le. Rigtig god påske!

Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *