Om afhængighed og modet til at elske og acceptere sig selv PRÆCIS, som man er

Velkommen tilbage efter påske. Jeg håber, du har haft en dejlig ferie og har nydt dagene.

Jeg har været optaget af afhængighed i påsken. For hvad er afhængighed egentlig? Er det kun folk, som har et overforbrug af alkohol eller sukker, som kan kaldes afhængige eller har vi alle sammen, i et eller andet omfang, en grad af afhængighed?

I min verden er vi alle – i større eller mindre grad – afhængige. Vi hengiver os alle til tilbagevendende aktiviteter, som overforbrug af sukker, overspisning, overarbejde, overbekymring, overbesættelse af en bestemt madkultur eller slankekur i et forsøg på at styre vores følelser, men desværre sker det ofte, at aktiviteterne begynder at styre os, og så er vores afhængighed skabt.

Mange er slet ikke klar over deres grad af afhængighed, og opdager den først, den dag, hvor de sneer inde og lageret af kaffe og søde sager er sluppet op eller netværket til computeren er gået ned.

Men hvad giver det os egentlig at være afhængige?

Afhængighed i alle former giver os en mulighed for at flygte fra os selv og ”grimme” følelser. Sukker, alkohol, overarbejde osv. giver os et hurtigt ”fix” – en kunstig lykkerus om man vil – som hjælper os med at undslippe følelser, vi ikke bryder os at mærke eller udtrykke.

I bund og grund tror jeg, at afhængighed handler om, at vi har svært ved at elske og acceptere os selv – præcis som vi er, og at vi af samme årsag ubevidst straffer vi os selv med dårlige spise- eller arbejdsmønstre. Vi tror, at vi er nød til at ændre på noget (vores vægt, krop, udseende), gøre noget anderledes eller blive endnu bedre til noget, før vi fortjener kærlighed og lykke.

I sidste ende handler afhængighed om kamp.

Vi lever alle med en eller anden historie eller indre overbevisning, som vi kæmper for ikke at mærke. En historie som hele tiden forsøger at bekræfte os i, at vi må ændre på noget, gøre noget anderledes, eller blive endnu bedre til noget, end vi er lige nu.

Men hvorfor – når vi alle indeholder noget unikt og smukt?

Mit svar er; enten fordi vi har glemt det eller fordi vi har overgivet os til en voksen, som engang har fortalt os, at vi var besværlige, slemme, dumme, i vejen osv. MEN hvad nu, hvis den voksne som fortalte os det, tog fejl?  

Hvad nu, hvis vi alle er smukke, unikke og elskværdige væsner, som er gode nok og værd at elske – præcis som vi er?  

Det var mit svar, men hvad er dit? Hvad tænker du om afhængighed?

Tilbage