EmediateAd
Sund for Sjov

Super lækker choko-knas til morgensmoothien

Sidste uge fik du slet ingen opskrifter, så det skal du altså have i dag! For et stykke tid siden faldt jeg over en opskrift i sundhedsmagasinet IFORM, som jeg bare måtte prøve. Og jooo den kan også anbefales!

I min verden må choko-knas være weekend-knas, for der skal være lidt ekstra lækkert at se frem til, når man har tid til at sidde stille og nyde morgenmaden og samværet med familien.

Ifølge opskriften skal du bruge følgende ingredienser til 5 personer:

  • 2 dl rugflager
  • 1 tsk. kokosolie
  • ½ tsk stevia
  • ½ dl. finthakket, mørk chokolade min. 70 %
  • 1 knivspids frisk chili

    Opskriften kan jo laves i et hav af varianter. Ristede hasselnødder og mandler hakket i store stykker frem for rugflager, ristede pecannødder og boghvedekerner eller ganske almindelige økologiske havregryn osv.

Sådan:

Rist rugflagerne i kokosolie i 2-3 minutter, og drys stevia på. Kom chokolade og chili på panden, og kør rundt i 1 minut. Lad myslien køle af og del den i 5 portioner.

I opskriften serveres myslien sammen med en blanding af skyr og yoghurt (0,5% fedt), jeg valgte at servere den til min yoghurt-jordbær-is …. Mums!    

Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *