Får du væske nok?
Vidste du, at dehydrering af kroppen er et af de mest almindelige helbredsproblemer?
75 % af kroppen består af vand. Vand er derfor utrolig vigtig for en krop i balance. Noget af det vigtigste vi kan gøre for os selv, vores krop og helbred, er at drikke vand dagen igennem og på de rette tidspunkter.
Lige nu læser jeg bogen: ”Farvel til sukkersyge – elementære skridt til at blive sund og rask” af Andreas Moritz (super spændende bog!!!! Og jeg lover at anmelde den, så snart jeg er færdig med den).
I bogen finder man et super godt kapitel om dehydrering og herfra får du de 3 vigtigste årsager til, at du skal huske at drikke vand:
1) Stort set alle organer og energisystemer i din krop har brug for tilstrækkelige mængder af vand for at kunne fungere optimalt
2) Hvis din krop og dine celler er dehydreret, har du svært ved at udskille affaldsstoffer fra dit stofskifte. Nogle affaldsstoffer bliver derfor holdt tilbage i din krop og kan give væskeophobninger i både ben, fødder, arme og ansigt
3) Mangel på energi og stærke, vedvarende smerter samt hovedpine og lændeproblemer kan være tegn på væskemangel
Dagligt indtag af rent vand er en vigtig forudsætning for at undgå sygdom og sænke alderdomsprocessen.
Hvad kan du så gøre lige her og nu?
1) Drikke 6-8 glad rent vand (ca. 2,5 dl pr. glas) om dagen
2) Starte hver morgen med at drikke et glas varmt vand og efterfølgende et glas varmt vand med saften fra en citron og 1 tsk. honning
3) Undgå at drikke til dine måltider og i stedet drikke et glas vand en halv time før hvert måltid.
Er du nysgerrig, kan du læse meget mere i bogen: ”Farvel til sukkersyge – elementære skridt til at blive sund og rask”. Har du svært ved at huske det med vandet, så følg med på bloggen i de kommende uger. Lige nu er jeg nemlig i gang med at teste drikkeuret SMILEY, som du kan læse mere om her.
Indtil da kan den her smarte drikkedunk måske hjælpe dig lidt på vej.
Tilbage