EmediateAd
Sund for Sjov

Ser du dig selv gennem andres ”briller”?

Jeg var som sagt på kursus i weekenden og det fik mig til at tænke på alle de tanker, bekymringer og følelser, som det kan vække skulle til fest, familiemiddage, på kursus, til møde o.lign., når man vælger at lægge sin livsstil om og gerne vil udelukke bestemte fødevarer fra sin kost.

Mange af os kommer nemt til at føle sig anderledes, til besvær og for nogle kan det også vække en opmærksomhed, som de ikke bryder sig om. Men hvad er det egentlig der sker med os i sådanne situationer?

For mit vedkommende sker der oftest det, at jeg glemmer at ”blive i mig selv”. Simpelthen fordi jeg har haft for travlt og ikke er opmærksom på mine tanker (så kan gamle vaner nemt komme snigende) eller også kommer jeg ubevidst (på grund af min sensitivitet) til at bruge en masse energi på at fornemme andres humør og stemninger.

Hvis jeg glemmer at stoppe op og lytter til, hvilke tanker der er på spil i mit hoved – lytte til hvad det egentlig er jeg siger
til mig selv – så kan jeg nemt komme til at se mig selv gennem andres ”briller” eller rettere de ”briller” som jeg frygter (en ubevidst worst-case-senario) de kan have på.

Her er tale om mentale briller – en type af usynlige briller, som vi alle oplever verden igennem.

Worst-case er et sæt af briller, som ser mig som besværlig, for helseagtig, for fanatisk og endda stødende, fordi jeg  afviser nogen, hvis jeg siger nej tak til deres mad eller har taget noget med selv (du kender det
måske; nu jeg har stået og brugt så lang tid på den her, så kan du da godt tage et lille stykke).

Hvad gør jeg så?

Jeg kan vælge at gøre to ting.

1). Jeg kan vælge at ”stivne” og gemmer mig selv væk, så jeg undgår opmærksomhed, eller bare give efter så jeg ikke er besværlig, men den strategi er efterhånden afprøvet så mange gange og den virker ikke (i hvert fald ikke for mig).

2). Jeg kan vælge at stoppe op og vælge mine tanker og min adfærd i fuld bevidsthed. Jeg kan vælge at rette min ryg og sige til mig selv: ”Charlotte, jeg er stolt af dig. Stolt over at du følger dit hjerte, lytter og respekterer din krops signaler”. Og udadtil (hvis der kommer nogen kommentarer), så kan jeg i stedet for at undskylde og bortforklare bare sige: ”Jeg kan slet ikke lade være med at spise den her mad. Den giver mig bare så meget glæde og energi”.

Har du tænkt over, hvilke tanker og følelser som sociale arrangementer kan vække i dig?

Og har du en strategi for, hvordan du takler dem?

Nå jo og da jeg var på kursus valgte jeg at bage et squash-nøddebrød og medbringe noget peanutbutter. Det blev slet ikke nødvendigt at spise det på kurset, men så havde en jeg dejlig, sund morgenmad, som jeg kunne spise med glæde.

Tilbage

8 kommentarer


  1. maj 8, 2013
    10:35 am

    sabine

    Hej,
    Er det noget bestemt peanutbutter man skal gå efter? For at det ikke bliver “for usundt” tænker jeg?
    Lækkert ser det ud!! 😛


    • maj 9, 2013
      8:45 am

      sundforsjov

      Kære Sabine
      Det skal blot være en ren peanutbutter uden sukker og tilsætningsstoffer. Jeg vælger som udgangspunkt altid en økologisk og så går jeg også lidt efter hvor meget den “klistrer” i ganen 😉
      Det smager super godt!!! Du kan også komme lidt kokosolie under peanutbutteren – mums!
      KH Charlotte


  2. maj 8, 2013
    11:15 am

    Dorte Petersen

    Hej Charlotte
    Det er en svær kunst at håndtere den familie.
    Beslutningen om kostændringen har familien lidt svær ved at sluge. Familiemiddage hos andre er svær, nukommende spisning tager jeg afslappede på, spiser det jeg synes der er godt for mig. Men den næste igen er allerede i stor diskution, da det er smørrebrød der skal serveres.
    Mine børn vil højst sandsynlig ikke spise nogen af dem. Jeg selv ønsker det heller ikke. Dette er meddelt og der blev sagt at jeg ikke skulle komme med min egen mad. Så lidt spændt på hvad menuen ender med. Jeg vil selv foreslå at jeg tager mit nøddebrød med æg/tomat og evt. kylling.
    Hvor svært kan det være, haha…


    • maj 9, 2013
      8:48 am

      sundforsjov

      Kære Dorte
      Det kan være en kæmpe udfordring og den er vigtig at være opmærksom på. Det er ikke uden grund, at folk tager på højskole og opnår flotte vægttab, som de har svært ved at holde når de kommer hjem. Vi mennesker søger grundlæggende fællesskabet og det kan være stressfyldt og ensomt at “stå alene” med projektet, men mindst lige så stressfyldt at gå imod sig selv og sine egne behov. Derfor er det også så vigtigt lægge mærke til sine tanker og vælge dem med omhug i sådanne situationer.
      Det bliver spændende hvad du får at spise 🙂
      KH Charlotte


  3. maj 8, 2013
    8:11 pm

    Den helseinteresserede

    Jeg har i en periode også forsøgt at udelukke visse fødevarer i min daglige kost, fx hvedemel. Det var en meget stor udfordring. Jeg fik en følelse af at være til besvær for andre, hvilket også gjorde planen meget mere besværlig for mig selv, og dermed gik planen i vasken efter ganske kort tid. Men du har da fuldstændig ret, at man burde være stolt af sin beslutning og se bort fra, hvad andre mener.
    Det vil jeg øve mig i fremover 🙂
    Tak for endnu et inspirerende indlæg.


    • maj 9, 2013
      8:50 am

      sundforsjov

      Kære du
      Det er et tema, som rigtig ofte går igen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de tanker vi vælger udløser vores følelser og at hvis vi er opmærksomme nok, så er vi i stand til at stille spørgsmål ved vores tanker og beslutte, om vi måske – bare måske – skulle vælge nogle andre tanker, som kan give os nogle helt andre følelser 😉 Dejligt du sætter fokus på det og har lyst til at øve dig!
      Kærlig hilsen Charlotte


  4. maj 10, 2013
    10:26 pm

    Rikkeprikke

    Hej Charlotte,
    Jeg har været vegetar i ca. 20 år, så jeg kender alt til at være besværlig. Det har folk dog efterhånden vænnet sig til, så når jeg nu helst udelukker pasta, ris, kage, opbagt sovs osv, ja, så starter vi forfra. Nu er jeg dobbelt besværlig. Nogle gange orker jeg det næsten ikke 🙁


    • maj 13, 2013
      5:58 am

      sundforsjov

      Kære Rikke
      Så må du om nogen have erfaring med at være “besværlig”. For mit vedkommende kan jeg helt sikkert mærke, at det også hænger sammen med min egen indre, mentale balance, men der er også bare tilfælde, hvor folk føler sig rigtig godt og rundt afvist, hvis man siger nej tak til deres mad og så kan det altså være en udfordring, som det kræver noget ekstra at blive ved med at sætte sig op til. Det er jo også derfor, at rigtig mange har det fineste vægttab, når de tager på højskole, men får svært ved at fastholde det, fordi vi skal tilbage i vores omgivelser og gamle relationer. Så det kræver altså en bevidst strategi at “knække” denne her 🙂
      Kærlig hilsen Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *