Ser du dig selv gennem andres ”briller”?
Jeg var som sagt på kursus i weekenden og det fik mig til at tænke på alle de tanker, bekymringer og følelser, som det kan vække skulle til fest, familiemiddage, på kursus, til møde o.lign., når man vælger at lægge sin livsstil om og gerne vil udelukke bestemte fødevarer fra sin kost.
Mange af os kommer nemt til at føle sig anderledes, til besvær og for nogle kan det også vække en opmærksomhed, som de ikke bryder sig om. Men hvad er det egentlig der sker med os i sådanne situationer?
For mit vedkommende sker der oftest det, at jeg glemmer at ”blive i mig selv”. Simpelthen fordi jeg har haft for travlt og ikke er opmærksom på mine tanker (så kan gamle vaner nemt komme snigende) eller også kommer jeg ubevidst (på grund af min sensitivitet) til at bruge en masse energi på at fornemme andres humør og stemninger.
Hvis jeg glemmer at stoppe op og lytter til, hvilke tanker der er på spil i mit hoved – lytte til hvad det egentlig er jeg siger
til mig selv – så kan jeg nemt komme til at se mig selv gennem andres ”briller” eller rettere de ”briller” som jeg frygter (en ubevidst worst-case-senario) de kan have på.
Her er tale om mentale briller – en type af usynlige briller, som vi alle oplever verden igennem.
Worst-case er et sæt af briller, som ser mig som besværlig, for helseagtig, for fanatisk og endda stødende, fordi jeg afviser nogen, hvis jeg siger nej tak til deres mad eller har taget noget med selv (du kender det
måske; nu jeg har stået og brugt så lang tid på den her, så kan du da godt tage et lille stykke).
Hvad gør jeg så?
Jeg kan vælge at gøre to ting.
1). Jeg kan vælge at ”stivne” og gemmer mig selv væk, så jeg undgår opmærksomhed, eller bare give efter så jeg ikke er besværlig, men den strategi er efterhånden afprøvet så mange gange og den virker ikke (i hvert fald ikke for mig).
2). Jeg kan vælge at stoppe op og vælge mine tanker og min adfærd i fuld bevidsthed. Jeg kan vælge at rette min ryg og sige til mig selv: ”Charlotte, jeg er stolt af dig. Stolt over at du følger dit hjerte, lytter og respekterer din krops signaler”. Og udadtil (hvis der kommer nogen kommentarer), så kan jeg i stedet for at undskylde og bortforklare bare sige: ”Jeg kan slet ikke lade være med at spise den her mad. Den giver mig bare så meget glæde og energi”.
Har du tænkt over, hvilke tanker og følelser som sociale arrangementer kan vække i dig?
Og har du en strategi for, hvordan du takler dem?
Nå jo og da jeg var på kursus valgte jeg at bage et squash-nøddebrød og medbringe noget peanutbutter. Det blev slet ikke nødvendigt at spise det på kurset, men så havde en jeg dejlig, sund morgenmad, som jeg kunne spise med glæde.
