Gør jagten på ægte lykke os i virkeligheden ulykkelige?
Sådan lød overskriften (næsten) på en Top Content fra Linked-In Today, som røg ind i min indbakke for et par uger siden. Det var en af de mails, som jeg kort kiggede på og skulle lige til at slette, men noget stoppede mig, for var/er der ikke en kæmpe portion sandhed i lige præcis denne pointe?
Man siger, at græsset er grønnere på den anden side. Er det ikke netop denne tanke, denne overbevisning, som konstant får os til at stræbe efter mere i stedet for at nyde det liv vi har? Og hvad nu, hvis de personer som har opfundet denne ”sandhed” rent faktisk tager fejl?
Okay jeg stiller mange spørgsmål i dag, og det gør jeg for, jeg ikke har et endeligt svar, men jeg har tænkt over spørgsmålet flere omgange og det var været utrolig interessant og tankevækkende.
Hvad er det egentlig, der kan få os til at kæmpe, bide tænderne sammen eller give efter for et chokoladeorgie?
Er det ikke lige netop følelsen af, at det hele er noget lort? At det hele er for hårdt, for uretfærdigt, for svært, for ulideligt osv.? Er det ikke netop en længsel efter noget bedre, mere retfærdigt, mere lystbetonet, mere frihedspræget osv.?
Hvis ja (for jeg kan bestemt godt genkende mig selv i disse tanker) hvad er et chokoladeorgie så i virkeligheden?
Måske en flugt fra virkeligheden, en flugt fra livet, en flugt fra at mærke, at vi ikke har den lykke, som vi hele tiden
hører om, stræber efter, kæmper for?
Er der i virkeligheden en grund til at tro, at vores søgen og stræben efter lykke ender med at gøre os mere ulykkelige? Måske fordi vi glemmer at være i nuet? Glemmer at være taknemlig for alt det gode i stedet for at stræbe efter mere?
I en række nye undersøgelser ledet af psykologen Iris Mauss, viste det sig, at jo mere deltagerne fokuserede på lykke, på det perfekte job, den perfekte familie osv. jo mindre lykkelige blev de og de mest ulykkelige var dem, som stræbte
efter den intense lykke.
Når vi skal beskrive lykke, vælger de fleste af os at fokusere på stærke positive følelser som glæde, entusiasme og begejstring. Desværre viser forskning, at dette fokus ikke er den bedste vej til lykke. Forskning ledet af psykologen Ed Diener afslører, at lykken er drevet af frekvensen, ikke intensiteten af positive følelser.
Når vi bruger intense positive følelser, som målestok, evaluerer vi vores liv og erfaringer mod en højere standard, hvilket gør det nemmere at blive skuffet. Vi bliver med andre ord mindre taknemlige for de ”almindelige” ting også kaldet ”de små ting i livet” – dem som rigtig mange sætter pris på, når først de har været ude for alvorlig sygdom.
Hvis vi inderligt ønsker at mærke lykke, skal vi så ikke blive bedre til at trække vores forventninger ”hjem” til os selv? Beslutte os for at være taknemlige for de små ting i livet, som et morgenkram fra vores dejlige unger, et morgenkys, en smuk solopgang, duften af rapsen på markerne, lyden af bølgerne på stranden osv.
Det var bare nogle af mine tanker, men jeg vil elske at høre, hvad du tænker om alt dette her?
Tilbage
