EmediateAd
Sund for Sjov

Gør jagten på ægte lykke os i virkeligheden ulykkelige?

Sådan lød overskriften (næsten) på en Top Content fra Linked-In Today, som røg ind i min indbakke for et par uger siden. Det var en af de mails, som jeg kort kiggede på og skulle lige til at slette, men noget stoppede mig, for var/er der ikke en kæmpe portion sandhed i lige præcis denne pointe?

Man siger, at græsset er grønnere på den anden side. Er det ikke netop denne tanke, denne overbevisning, som konstant får os til at stræbe efter mere i stedet for at nyde det liv vi har? Og hvad nu, hvis de personer som har opfundet denne ”sandhed” rent faktisk tager fejl?

Okay jeg stiller mange spørgsmål i dag, og det gør jeg for, jeg ikke har et endeligt svar, men jeg har tænkt over spørgsmålet flere omgange og det var været utrolig interessant og tankevækkende.

Hvad er det egentlig, der kan få os til at kæmpe, bide tænderne sammen eller give efter for et chokoladeorgie?

Er det ikke lige netop følelsen af, at det hele er noget lort? At det hele er for hårdt, for uretfærdigt, for svært, for ulideligt osv.? Er det ikke netop en længsel efter noget bedre, mere retfærdigt, mere lystbetonet, mere frihedspræget osv.?

Hvis ja (for jeg kan bestemt godt genkende mig selv i disse tanker) hvad er et chokoladeorgie så i virkeligheden?

Måske en flugt fra virkeligheden, en flugt fra livet, en flugt fra at mærke, at vi ikke har den lykke, som vi hele tiden
hører om, stræber efter, kæmper for?

Er der i virkeligheden en grund til at tro, at vores søgen og stræben efter lykke ender med at gøre os mere ulykkelige? Måske fordi vi glemmer at være i nuet? Glemmer at være taknemlig for alt det gode i stedet for at stræbe efter mere?

I en række nye undersøgelser ledet af psykologen Iris Mauss, viste det sig, at jo mere deltagerne fokuserede på lykke, på det perfekte job, den perfekte familie osv. jo mindre lykkelige blev de og de mest ulykkelige var dem, som stræbte
efter den intense lykke.

Når vi skal beskrive lykke, vælger de fleste af os at fokusere på stærke positive følelser som glæde, entusiasme og begejstring. Desværre viser forskning, at dette fokus ikke er den bedste vej til lykke. Forskning ledet af psykologen Ed Diener afslører, at lykken er drevet af frekvensen, ikke intensiteten af positive følelser.

Når vi bruger intense positive følelser, som målestok, evaluerer vi vores liv og erfaringer mod en højere standard, hvilket gør det nemmere at blive skuffet. Vi bliver med andre ord mindre taknemlige for de ”almindelige” ting også kaldet ”de små ting i livet” – dem som rigtig mange sætter pris på, når først de har været ude for alvorlig sygdom.

Hvis vi inderligt ønsker at mærke lykke, skal vi så ikke blive bedre til at trække vores forventninger ”hjem” til os selv? Beslutte os for at være taknemlige for de små ting i livet, som et morgenkram fra vores dejlige unger, et morgenkys, en smuk solopgang, duften af rapsen på markerne, lyden af bølgerne på stranden osv.

Det var bare nogle af mine tanker, men jeg vil elske at høre, hvad du tænker om alt dette her?

Tilbage

12 kommentarer


  1. jun 10, 2013
    7:38 am

    Jane

    Virkelig spændende indlæg, Charlotte!

    Jeg tror, det er lidt hønen eller ægget. Eller sådan oplever jeg det i hvert fald. For hvis jeg er lykkelig (=har det godt), findes det spørgsmål slet ikke hos mig. Er jeg derimod et skidt sted, kører spørgsmålet om lykke rundt i hovedet på mig.

    Derfor er netop tanker som “er jeg lykkelig?” for mig blevet en markør på begyndende depression/tungsind.


    • jun 10, 2013
      1:58 pm

      sundforsjov

      Smart markør Jane 🙂 Min markør er irritation, vrede – hvorfor er det lige, den opstår nu og hvad er det egentlig den vil fortælle mig? Det giver så meget mere lykke fremfor at holde frustrationen på afstand med viljestyrke og sukker.
      KH Charlotte


  2. jun 10, 2013
    1:41 pm

    Pia Jacobsen

    Spændende og tankevækkende indlæg. Jeg er af den overbevisning, at vi skal tage udgangspunkt i os selv, og hvis den “ægte lykke” jages, må man jo have afstemt sine egne forventninger, til sig selv, til andre og til de følelser der fremkalder “ægte lykke”. Som udgangspunkt tror jeg på, at der er noget positivt i alt (tænker at du kender den tankegang), og hvis man har evnen til at se det positive, så fremhæves vel netop de små ting i livet, og man glædes over disse, som vel netop så udgør ægte lykke, og vupti, så er den fundet og man behøver ikke spilde kostbar tid på at lede… Smil til verden, og du får lige så meget igen:-)


    • jun 10, 2013
      2:00 pm

      sundforsjov

      Kære Pia
      Åh ja den tankegang kender jeg helt sikkert. Hos mig hedder den: “der må være en mening med det her, det kan godt være, at jeg ikke kan se den lige nu, men jeg ved den dukker op”.
      Kæmpe smil til dig 🙂
      Kh Charlotte


  3. jun 10, 2013
    7:26 pm

    Helle

    Klogt! Jeg er allermest lykkelig i de små ting – når jeg hører børnene grine højt eller sidder og kigger ud over vandet i solen. Det behøver ikke være noget ’særligt’ (eller det er det jo netop), men frekvensen er vigtig! Og du har hjulpet mig til at se, at jeg oplever lykke hver dag 🙂
    Tak for det!


    • jun 11, 2013
      8:51 am

      sundforsjov

      Kære Helle 🙂
      Åhh hvor er det dejligt at høre. Det har været en sand fornøjelse at hjælpe dig og det glæder mig langt ind i hjertet at høre dine ord 🙂 Jeg så lige din smukke ugle på billederne på din blog – ej hvor er den skøn!!!
      Kærligst Charlotte


  4. jun 10, 2013
    8:00 pm

    Louise

    Meget relevant indlæg.. jeg føler mig klart allermest lykkelig når jeg er i ro med mig selv og har det fysisk godt. Min krop er som regel en indikator på hvordan jeg har det psykisk. Har lidt rutschebane følelser en gang imellem, men jo mere jeg er god ved mig selv – god mad, mindre stress og flere pauser og sidst men ikke mindst rimelige krav til mig selv – jo bedre og længere perioder med lykke opnår jeg. Når tingene går lidt trægt, tænker jeg ofte på at man jo ikke kan opnå fuld lykke hvis man ikke kender den anden pol – så alle mood swings er godt for noget og har mening. Når jeg er mest lykkelig – ja så kommer angsten for at ikke være her længe nok. Men mest af alt føler jeg mig meget heldig over at kunne mærke stik af stor stor lykke ved en tur i skoven med hunden eller glæden over oplevlser eller ja …god mad.
    Lykkelige hilsener Louise :0)


    • jun 11, 2013
      12:58 pm

      sundforsjov

      Kære Louise
      Jeg ser rutchebanen lidt som et pendul, hvis vi kommer for meget til den ene side, så har vi brug for stor modvægt for at komme tilbage til midten (balancen) – eksempelvis kan meget stress få min krop til at kræve ekstra meget søvn, kaffe, sukker – og så er det med at vælge den bedste – for at svinge modsat. Men hvor er det altså bare skønt at høre at du mærker stor lykke ved en tur i skoven, de små oplevelser osv.
      Kærligst Charlotte


  5. jun 11, 2013
    1:12 am

    tanterne

    Jeg tænker, at jagten på den store lykke bestemt ikke er lykken.
    Men det øjeblik man indser, at det at være lykkelig er en sindstilstand – tilmed én man bevist kan anbringe sig i, på trods af ens omstændigheder, da er lykken gjort.


  6. jun 12, 2013
    10:19 am

    Rikkeprikke

    Jeg læste det her indlæg i går, og det bliver ved at spøge hos mig. Hvornår er nok nok? Hvornår har man ramt den lykke, så den ikke bliver jagtet længere…

    Jeg tror, jeg må lave et indlæg om det en af dagene, sætte mine egne tanker på, og så henvise til dig, er det ok?


    • jun 12, 2013
      4:38 pm

      sundforsjov

      Ja for søren da Rikke 🙂 Hvor er det fedt at høre, at det har sat en masse i gang. Jeg glæder mig MEGET til at læse dine tanker og refleksioner – er sikker på, at de kommer til at virke på samme måde tilbage til mig 🙂 Kærligst Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *