En anderledes form for oprydning og rengøring i sjælens tempel
En anderledes form for oprydning og rengøring det er, hvad jeg vil kalde weekendens leverskylning. De få som har reageret på indlægget har været klar til at høre detaljer og se billeder, og detaljer kan jeg sagtens klare, men jeg må skuffe jer i forhold til at se billeder af galdesten.
Hele søndagen og faktisk også mandag formiddag har jeg kigget længe og spændt efter galdesten, som efter sigende skulle fylde oven på vandet efter et toiletbesøg, men jeg har kigget forgæves! Søndag morgen havde jeg helt klart en fornemmelse af, at der kom galdesten ud, men jeg kunne ikke få øje på dem pga. slagger, som også kom med ud (og det skulle I altså ikke se billeder af!!!).
Jeg havde heldigvis min livslinje Marianne Elholm i baghånden, så søndag middag fik jeg fat i hende og måtte spørge, om det kunne være rigtigt, at der ikke kom flere sten ud. Og det kunne det sagtens! Det er ikke alle, som slipper mange sten i første omgang, og det kan både skyldes slagger som skal ud, men det kan også skyldes psyken og evnen til at give slip – med andre ord lidt for meget kontrol … åhh jo, det kunne godt være mig!!!
Jeg ser det jo også på mine klienter, når de prøver NADA for første gang. Her er der flere, som ikke oplever den dybe effekt af nålene, fordi de ikke helt ved, hvad der skal ske og har svært ved at slappe helt af, men gangen efter er det noget helt andet. Og sådan kan det også sagtens forholde sig med leverskylningerne, så jeg må vente i spænding til næste gang.
Hvordan har det så været helt praktisk at gennemføre sådan en skylning og hvad skal der egentlig til?
Jo det har egentlig været ok! I ugen op til leverskylningen har jeg dagligt drukket en liter vand med æblesyre for at blødgøre galdestenene og holdt mig fra proteinholdig og stegt mad.
Lørdag hvor selve leverskylningen skulle foregå fik vi et let måltid bestående af havregryn kogt på vand og med frisk frugt. Lørdag middag stod den på dampede grøntsager og lidt ris og så var det ellers kun rent vand for resten.
Lørdag aften kl. 18.00 gik det så løs. Vi skulle drikke 2 dl vand med epsonsalt (til at udvide galdegangene). Det gentog sig igen kl. 20.00, og kl. 22.00 skulle vi drikke en blanding af olivenolie og saft fra grapefrugt og så skulle vi gå direkte i seng. Næste morgen kl. 06.00 og igen kl. 08.00 skulle vi igen drikke 2 dl vand med epsonsalt og så gik det hele ellers i gang.
Fra kl. 08.00 og frem til middag var toilettet godt besøgt. Vi havde begge vandholdig afføring og lad mig bare sige, at her mandag middag i skrivende stund har maven stadig ikke helt stabiliseret sig (smart når man skal køre til Jylland til møde senere i dag!!!).
Hvordan var det så fysisk og følelsesmæssigt at gennemføre leverskylningen?
Egentlig har det jo lidt med ens forventninger at gøre, og jeg var sikker på, at jeg havde skruet mine forventninger helt ned … jooo det troede jeg rent faktisk, indtil det gik op for mig, at jeg alligevel havde haft forventninger til forløbet. Udover at se sten i toilettet, så havde jeg en forestilling om, at jeg kunne gå i haven lørdag og hygge mig indtil aften, hvor selve leverskylningen skulle foregå, men jeg (ja det galt faktisk for os begge) blev ramt af en voldsom træthed.
Lørdag middag kørte vi til stranden og sov på skift og da vi kom hjem orkede vi ikke andet end at ligge på sofa… og det er jo egentlig dejligt nok at slappe totalt af – det var bare ikke det, jeg havde forventet, så det var lidt svært at forene sig med.
Til aften efter vi havde drukket vandet med epsonsalt begyndte jeg at få hovedpine – sikkert pga. affaldsstoffer som var begyndt at frigive sig og måske også pga. mangel på mad – altså lavt blodsukker. Sidst på aftenen begyndte jeg også at døje med en let kvalme. Begge dele fortog sig dog i løbet af natten, hvor jeg sov ganske tungt.
Er du så afskrækket for at prøve igen?
Bestemt ikke! Vi har allerede aftalt, at vi tager turen igen om en god måneds tid.
Har du selv lyst til at læse mere, kan du gøre det i bogen: ”Elsk din lever og lev længere” af Andreas Morits.
Tilbage
