Tænk hvis taknemlighed fyldte mere i vores liv…
Gør jagten på ægte lykke os i virkeligheden ulykkelige?
Det spørgsmål fyldte meget i mine tanker i sidste uge, og det har siden fået mig til at tænke på en smuk historie, som jeg delte med jer for 2½ år siden her på bloggen. Den må I altså have én gang til…
”En dag, tog faderen fra en meget rig familie, sin søn med på en tur ud på landet, med det bestemte formål, at vise ham, hvordan fattige folk lever.
De brugte et par dage og nætter på en farm, som blev opfattet som tilhørende en meget fattig familie.
Da de kom tilbage fra turen, spurgte faderen sin søn: “Hvordan var turen”?
“Den var god, Far”, svarede sønnen.
Faderen spurgte så sin søn: ”Så du hvordan de fattige folk levede?”
Åh ja, svarede sønnen.
Så, fortæl mig hvad du lærte af turen, sagde faderen.
Sønnen svarede: “Jeg ved, at vi har en hund og de havde fire. Vi har en pool, som rækker til midten af vores have og de har en bæk uden ende. Vi har importerede lygter i vores have og de har stjernerne om natten. Vores indre gård rækker til den ydre gård, de har hele horisonten. Vi har et smalt stykke land at leve på, de har marker der går langt ud over vores synsfelt. Vi har tjenere til at servere for os, de tjener andre. Vi køber vores mad, de dyrker deres egen. Vi har mure omkring os, for at beskytte vores ejendom, de har venner til at beskytte sig.
Drengens far var mundlam.
Så tilføjede drengen: ”Tak far fordi du viste mig, hvor fattige vi er”.
SMUKT ik? Jeg har været inde på det før … tanker skaber følelser og følelser ER hormoner. At være i stand til, eller beslutte sig for at øve sig på, at skifte perspektiv – DET er en fantastisk ting – ikke kun for vores sindstilstand og evne til at være lykkelige, men også for vores krops balance.
Tænk engang hvor meget der kunne ske – med små midler – hvis vi alle var i stand til at sige tak for alt, hvad vi ejer, i stedet for at bekymre os over, hvad vi mangler?
Tilbage
