EmediateAd
Sund for Sjov

Tænk hvis taknemlighed fyldte mere i vores liv…

Gør jagten på ægte lykke os i virkeligheden ulykkelige?

Det spørgsmål fyldte meget i mine tanker i sidste uge, og det har siden fået mig til at tænke på en smuk historie, som jeg delte med jer for 2½ år siden her på bloggen. Den må I altså have én gang til…

”En dag, tog faderen fra en meget rig familie, sin søn med på en tur ud på landet, med det bestemte formål, at vise ham, hvordan fattige folk lever.

De brugte et par dage og nætter på en farm, som blev opfattet som tilhørende en meget fattig familie.

Da de kom tilbage fra turen, spurgte faderen sin søn: “Hvordan var turen”? 

“Den var god, Far”, svarede sønnen.

Faderen spurgte så sin søn: ”Så du hvordan de fattige folk levede?”

Åh ja, svarede sønnen.  

Så, fortæl mig hvad du lærte af turen, sagde faderen.

Sønnen svarede: “Jeg ved, at vi har en hund og de havde fire. Vi har en pool, som rækker til midten af vores have og de har en bæk uden ende. Vi har importerede lygter i vores have og de har stjernerne om natten. Vores indre gård rækker til den ydre gård, de har hele horisonten. Vi har et smalt stykke land at leve på, de har marker der går langt ud over vores synsfelt. Vi har tjenere til at servere for os, de tjener andre. Vi køber vores mad, de dyrker deres egen. Vi har mure omkring os, for at beskytte vores ejendom, de har venner til at beskytte sig.

Drengens far var mundlam.

Så tilføjede drengen: ”Tak far fordi du viste mig, hvor fattige vi er”.

SMUKT ik? Jeg har været inde på det før … tanker skaber følelser og følelser ER hormoner. At være i stand til, eller beslutte sig for at øve sig på, at skifte perspektiv – DET er en fantastisk ting – ikke kun for vores sindstilstand og evne til at være lykkelige, men også for vores krops balance.

Tænk engang hvor meget der kunne ske – med små midler – hvis vi alle var i stand til at sige tak for alt, hvad vi ejer, i stedet for at bekymre os over, hvad vi mangler?

Tilbage

6 kommentarer


  1. jun 19, 2013
    9:12 am

    Dorte Petersen

    Hej Charlotte
    Wow…..
    Tænk engang hvor meget der kunne ske – med små midler – hvis vi alle var i stand til at sige tak for alt, hvad vi ejer, i stedet for at bekymre os over, hvad vi mangler?

    Hvor er det sandt. Hvor meget skal andre egentlig have lov til at styre ens liv. Hvorfor er det så svært at lade andre leve deres liv uden at rynke på næsen.
    Er det fordi vi ikke er tilfredse med vores eget liv, at ser vi kun de andres luksus, og ikke ser den enorme luksus der findes hos en selv.
    Bare en tanke der lige fløj igennem, da jeg læste dit skriv.
    Hygge.
    Dorte


    • jun 20, 2013
      1:45 pm

      sundforsjov

      Kære Dorte
      Hvor er det dejligt at høre, at historien gør indtryk 🙂
      Andre skal kun have lov til at styre vores liv i det omfang, vi selv tillader det – hvis du spørger mig. I langt de fleste tilfælde har vi altid et valg – et valg om hvordan vi vil tolke situationen, et valg om hvorvidt vi vil lades vores følelser og handlinger være styret af angst, mindreværd osv. osv. Måske ser vi ikke andres luksus? Måske ser vi i stedet vores eget mindreværd? … hvis vi vel og mærke tør se det og mærke det, for det gør som regel ondt at mærke det. I stedet for at se og mærke egne begrænsninger, så kan de være nemmere at fokusere dem ud på andre – det er en menneskelig forsvarsmekanisme 🙂
      Kærligst Charlotte


  2. jun 19, 2013
    1:22 pm

    Jette

    Uh! Jeg får gåsehud! Hvor stammen historien mon fra?


    • jun 20, 2013
      3:00 pm

      sundforsjov

      Kære Jette
      Hvor dejligt at den rører dig 🙂
      Jeg ved det faktisk ikke.. jeg modtog den på mail for flere år siden, men der var ikke angivet en kilde på den, men smuk er den 🙂
      Kærlig hilsen Charlotte


  3. jun 20, 2013
    10:14 pm

    Marianne

    Kære Charlotte. Ja, smuk historie, og vældigt sand for mange af os. Måske lidt mere problematisk når man, som en jeg kender, dårligt nok har til mad til sig selv og to præteenagere, og da slet ikke til “luksus” som tandlæge mm. Det er ikke altid kun et spørgsmål om det perspektiv, vi lægger på vores liv, selv om det naturligvis har meget stor betydning. Sommetider er mennesker låst i situationer, hvor de har brug for andres hjælp til at komme ud af situationen. I min optik er det derfor vi har brug for et velfærdssamfund der fungerer.


    • jun 21, 2013
      8:17 am

      sundforsjov

      Kære Marianne
      Jeg kan så udmærket godt følge din tanke! Jeg har selv haft velfærdssamfundets problematikker inde på livet, da min mand gennem 3 år har været gennem en kæmpe operation og stressrelateret blodprop og dertilhørende afklaringer, kasser, systemer osv.. Dog vil jeg sige, at vi trods udfordringer – også på den økonomiske front – ved hjælp af humor, taknemlighed, en gåtur i naturen, en rugbrødsmad på stranden (som vi bor tæt ved), et lille lys på bordet osv. har følt os mindre “låst” og dermed mere frie og lykkelige. I de stunder, hvor vi har valgt at droppe fokuseret på økonomiske mangler og i stedet på, at vi har gjort det bedste vi kunne, fokuseret på hinanden, vores børn, at vi er i live osv. så har taknemligheden væltet ind over os 🙂
      Kærlig hilsen Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *