Derfor er vægttab meget mere end kost og kalorier!
Efter en dejlig dukkert på stranden i går eftermiddages, sad jeg i haven med en bog af Arvin Larsen og nød lyden af vores piger, som hoppede trampolin.
Efter jeg har været på kursus ved Heilpraktikker Arvin Larsen, er det som om, at min forståelse af hans bog ”Livets hormoner” er rykket op på et højere plan. Måske fik jeg også et helt fysisk tegn på dette, for mens jeg sad med bogen, røg der en fugleklat lige ned foran mig!
I bogen skriver Arvin Larsen blandt andet om følelsesmæssige årsager til udviklingen af et lavt stofskifte. Arvin Larsen giver en række eksempler på, hvordan en opvækst præget af træthed og manglende overskud hos vores forældre, konflikter, sygdom osv. osv. kan have medført, at vores forældre ikke har formået at opfylde vores basale behov for kærlighed, varme, kram og næring.
Lever vi som børn i længere tid i et familiemønster, der udløser en indre følelsesmæssig smerte i os (en smerte som opstår, fordi vi gentagende gange bliver afvist uden at forstå hvorfor og leder os til at undertrykke vores basale behov), bliver vores indre smerte så stor, at vi efterhånden begynder at distancere os selv til vores egne følelser og behov. Logikken er, at det kun udløser smerte, når vi giver udtryk for vores behov, så for at undgå den smerte, lægger vi låg på vores følelser og behov og begynder måske at flygte via sukker, tanker, drømme osv.
MEN når vi flygter og lukker af for vores grundlæggende behov, så medfører det (over længere sigt) at vores indre og ydre liv ikke er i stand til at stimulere vores nerve- og hormonsystem tilstrækkeligt. Når vi opgiver vores behov og søger væk i fantasiens verden eller via maden, blokerer vi for stimulationen af vores egen skjoldbruskirtel, som ifølge Arvin Larsen er ”livets flamme”.
Vores evne til at være egoistisk – på en sund måde – så vi bliver i stand til at opfylde vores grundlæggende behov, er altså afgørende for et sundt og velfungerende stofskifte.
Personligt syntes jeg, at der er tankevækkende og med dette indlæg vil jeg gerne opfordre alle jer skønne mennesker til at gå weekenden i møde med en sund portion egoisme!
Tilbage