Engang sukker-junkie altid sukker-junkie…

Hvad f… mener du med det? Er det ikke meningen, at du skal give mig troen på, at hvis jeg bare spiser sundt og arbejder med mig selv, så kan jeg slippe min afhængighed?

Det kunne da være en fantastisk tanke, men i virkeligheden bare en af de illusioner, drømme eller forestillinger, som vi er så gode til at stille op for os selv i et forsøg på at flygte fra sandhedens realiteter (og smerte).

Forskning viser nemlig, at hjernen aldrig glemmer et misbrug af rusmidler, på samme måde som vi aldrig glemmer, hvordan det er at køre på cykel.

Sukker, kokain, sex, motion mm. har alle det til fælles, at de udløser basale mekanismer i vores hjerne, som får os til at have det godt. Alle typer af stimulanser rammer vores belønningssystem i hjernen – et urgammelt system, som har lært os at overleve.

Helt præcist sker der det, at vi udløser dopamin, et såkaldt signalstof som frigives, når vi gør noget, som giver mening for os – og man må da sige, at overlevelse giver mening.

Dopamin styrer hjernens center for belønning. Når vores hjerne udløser dopamin, får vi det godt og vi bliver motiveret til at gøre flere af de ting, som udløser dette signalstof. Grundlæggende set er dopamin grundstammen i et meget stærkt indlæringssystem i vores hjerne. Når vi får det godt af at have sex, spise og bevæge os, er det fordi, at samtlige af disse aktiviteter øger vores chancer for at overleve længe nok til, at vi kan sætte børn i verden.

Du har sikkert allerede tænkt, at det ikke er alle aktiviteter, som er lige sunde for kroppen og her er det, at sukkerjunkien kommer ind i billedet. For på samme måde som motion og sex er sukker med til at øge mængden af dopamin  i hjernen, og fordi hjernen er bygget til at opfatte aktiviteter, der udløser dopamin, som noget, der skal efterstræbes, bliver et misbrug af sukker indlært i hjernen på samme måde som evnen til at cykle.

I stedet for at ignorere dette faktum og skabe indre smerte, fordi vi ender med at få ondt af os selv, når vi endnu engang mærker, at vi ikke kan slippe vores afhængighed med viljestyrke, så kan vi starte med accept. Accept af at det nu engang er sådan vores hjerne er indrettet og at vi får mest ud af at arbejde sammen med dette system. Vil vi den varige løsning, må vi lære at lytte til kroppen og vælg sundere ting, som ligeledes får hjernen til at frigive dopamin blandt andet sundt, kød, fisk og fjerkræ.

Fakta er dog, at jeg ikke tror på, at vi skal spise os til alt. Vi kan nemlig også bruge musik – og som sagt motion og sex – til at frigive dopamin.

Tilbage