EmediateAd
Sund for Sjov

Så er der liv og glade dage igen…

Så er der liv og glade dage på bloggen igen efter en dejlig og solrig sommer. Hvor har det været skønt at holde ferie og slappe af…. eller det vil sige prøvet at slappe af, for det var ikke helt med i planen, at vores lille bus valgte at stoppe diverse steder på vores tur ud i mulighedernes land. Jeg syntes egentlig, vi klarede det rigtig godt, meeen til sidst begyndte vi da at spekulere over, om vi selv kunne komme hjem uden hjælp fra Falck.

Som du måske har læst tidligere på bloggen, så var planen, at vi ville holde ferie i “mulighedernes land” og bare lade os styre af lyst, lyst og atter lyst… hvad har vi lyst til i dag? Hvor kunne det være spændende at køre hen? osv.

Sådan gik det ikke helt. Vi prøvede, men hold op hvor er det svært (og sundt) at slippe planlægningen, når den er så indgroet i ens hverdag!

Første uge var vi i sommerhus på Lolland, men ferien blev afbrudt flere gange og manden måtte køre hjem til huset på Falster, så ren afslapning blev det ikke. Anden og sidste uge gik turen til Jylland i vores minibus med telt i baggerummet og minimal oppakning. Det var fedt!

Vi var trætte, da vi kom til Jylland og vi fik ikke set nær så meget, som vi havde drømt om. Vi ville ud og se en masse, slå teltet op mange steder i Jylland, men det blev kun til to steder.

Det første sted blev Egense Strand Camping som jeg bare må nævne, for der var simpelthen så meget hjerte- og husrum, at vi ikke kunne andet end at blive hængende. På de fleste camping pladser er der i dag så mange tilbud, hoppeborge, badelande osv. at jeg kan blive helt stresset ved tanken. På Egense Camping var der fred, ro, nærvær og så meget hjælpsomhed fra familien, som ejer pladsen, at det var REN afslapning. Så her blev vi hængende.

Som du kan se på billederne, boede vi i telt, og den eneste form for opbevaring af mad, vi havde, var en gammel køletaske med køleelementer. Det kan være en udfordring madmæssigt set (det nemmeste ville jo være at spise brød og fast food hele ugen). Har du brug for inspiration til frokost på farten, så kig på med onsdag, hvor jeg deler et par af de billeder, som jeg har taget af min frokost i ugens løb.

Jeg håber, du har nydt sommeren og glæder mig til at tage hul på en sundt, sjov og inspirerende efterår sammen med dig!

Tilbage

2 kommentarer


  1. aug 12, 2013
    9:44 am

    Dorte Petersen

    Hej Charlotte

    Det lyder som en dejlig ferie med meget nærvær og ikke mindst ro.
    Min egen ferie er nydt til sidste dag (igår) men nu er det dejligt at komme tilbage på arbejdet igen.
    Ser dig ikke så meget i centeret mere?
    Hygge herfra
    Dorte


    • aug 12, 2013
      10:15 am

      sundforsjov

      Kære Dorte
      Hvor lyder det skønt 🙂
      Nicolaj har haft travlt med huskøb, så vi har ikke fået gang i en ny omgang Tab & Trim, men nu må vi se. Jeg har undervist rigtig meget og valgt at skære mine lørdagsvagter væk, så jeg kunne nyde weekenden sammen med familien. Meen kommer da et par dage i næste uge – dog formiddag – måske vi ses der 🙂
      Kærlig hilsen Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *