EmediateAd
Sund for Sjov

Inspiration: sund mad på basis af ugens rester

Det er som om, at jo ældre jeg er blevet, jo bedre er jeg blevet til at økonomisere med mad. For år tilbage kunne jeg sagtens handle ind i blinde og ende med at smide både broccoli, champignon og dets lige ud, som jeg havde glemt (rettere sagt nedprioriteret) at bruge i ugens løb. Sådan går det sjældent i dag.

Når beslutningen er taget om, at al mad skal bruges op, så fører det ofte en masse kreative løsninger med sig. I går endte vi med en rigtig fin middag (syntes jeg selv) udelukkende baseret på rester.

Op af fryseren kom en af mandens hjemmelavede julemedisterpølser og så var det ellers bare om at finde på indbydende grønt tilbehør.

Det blev til gulerødder, persillerødder, rødløg, olivenolie. havsalt og frisk timian bagt i ovnen.

En salat bestående af:

  • 5-6 stængler bladselleri
  • ½ fintrevet blomkål
  • 1 lille hoved hjertesalat
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 frisk, rød chili
  • 3 spsk. sesamfrø
  • 1 håndfuld friskhakket koriander

Og så handlede det ellers bare om at anrette tallerkenen, så det så lækkert og indbydende ud. Jo, jo … rester behøver altså ikke være kedeligt.

Tilbage

2 kommentarer


  1. aug 30, 2013
    8:36 am

    Maria

    Rester behøver nemlig overhovedet ikke være kedelige og det her ligner jo så abolut ikke et reste måltid.

    Jeg smider heller aldirg noget mad ud og jeg syntes tuit man får lavet nogle gode retter ud af hvad der nu er tilbage i grøntsagsskuffen. Har man bare et godt basislager af krydderier, så så bliver madlavningen aldrig kedelig 🙂

    God fredag og god weekend¨
    kh maria


    • aug 30, 2013
      12:40 pm

      sundforsjov

      Kære Maria
      Du har helt ret – et godt basislager er altafgørende i denne sammenhæng. Det giver jo et helt andet udgangspunkt for at give resterne et ekstra pift 🙂
      God fredag og weekend til dig og dine
      KH Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *