Hormonforstyrrende stoffer – hvad gør du?
De er over alt – hormonforstyrrende stoffer. Første gang jeg stødte på begrebet var under min uddannelse til Autoriseret Helsevejleder. Alle på uddannelsen (jeg var ingen undtagelse) havde et ønske om at leve sundere, men de fleste af os (mig selv inklusiv) drak vand – på plastikflasker.
Vi troede, vi var sunde og anede intet om, at rigtig mange plasttyper frigiver bisphenol A (BPA), som mistænkes for at være hormonforstyrrende.
Siden har jeg forsøgt at være meget mere opmærksom på hormonforstyrrende stoffer blandt andet ved at skifte pigernes madkasser og drikkedunke ud, så de er fri for BPA, men nu viser studier foretaget af amerikanske forskere, at plast uden BPA, som bruges til fødevarer, også kan være hormonforstyrrende.
Helt ærligt så syntes jeg, det er møj frustrerende. Selvom vi gør en kæmpe indsats for at gøre ”rigtig mad” til omdrejningspunktet i vores kost, så er der bare områder, hvor jeg må melde pas. Eksempelvis med pigernes madpakker. Glas får de simpelthen ikke med i skole og hvordan skulle det overhoved være muligt at pakke en hel madpakke til både formiddag, frokost og eftermiddag sammen i et glas?
Hvad med kikærterne, de er jo også pakket ind i en pose af plast? Bønnerne. De sunde rester fra aftensmaden, som ryger i fryseren til en anden dag?
Det er simpelthen SÅ svært at finde den optimale løsning her.
Sidder du (som jeg af og til gør) og tænker, hvad er det egentlig, det betyder for kroppen og vores balance, at vi udsættes for disse hormonforstyrrende stoffer, så kan jeg anbefale dig at lytte til dette klip, som jeg fandt på you tube.
Det kan jo være fristende bare at give op og bare vende ryggen til det hele, fordi det virker så uoverskueligt, men det er ikke løsningen. Hos Miljø og Sundhed giver de en række råd, som jeg gerne vil dele med dig her:
- Vælg som udgangspunkt fødevarer på glas og bruge glas til opbevaring i stedet for plast (Charlotte: Alle de steder, hvor det overhoved er muligt). Vær dog opmærksom på, at også låg til glas kan indeholde BPA, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
- Opvarme mad i mikrobølgeovnen i et fad frem for i plast (Charlotte: Vil du have mit råd, skal du bare glemme ALT om mikroovn og smide den langt væk. Den ændrer strukturen så meget i din mad, at din krop ikke kan kende den, men det er en anden historie, som du kan læse mere om her).
- Vælge kun at bruge plastmaterialer til det, de er beregnet til. F.eks. kun bruge plast i mikrobølgeovnen, hvis der er et mikrobølgeovnssymbol på og kun bruge plast til fødevarer, der er beregnet til fødevarer. Så er der trods alt mindre risiko for frigivelse af problematiske stoffer (Charlotte: Igen drop mikroovnen).
- Undgå at plast står i sollys, da UV-strålerne kan få plasten til at frigive kemiske stoffer med østrogen aktivitet.
- Lade være med at bruge plast, der er slidt, til fødevarer.
- Vælge plast med plastpilene 02, 04 og 05. Det er lavet af polymerer, der endnu ikke er fundet hormonforstyrrende. Men de kan dog være tilsat stoffer, som er det. (Charlotte: Se det var brugbar information. 2-4-5 det er da til at huske!).
Hvordan forholder du dig til hormonforstyrrende stoffer i din hverdag?
Tænker du overhoved over dem? Virker det alt for uoverskueligt? Eller har du fundet løsningen, som du bare MÅ dele med os?
Tilbage