EmediateAd
Sund for Sjov

Vil du handle, eller vil du tude?

Har du nogensinde tænkt over, om der er et mønster, i den måde hvorpå du reager du, når du møder nye (og på ingen måde planlagte) udfordringer?

Det kom jeg til at tænke over i går, da Camilla Rysgaard (min mentor på hele e-kogebogs processen) bad mig sætte et par ord på mit forløb ved hende.

Helt præcis spurgte hun mig; hvad har været svært/hvordan er du kommet igennem det alligevel?

Og mit svar lød sådan her: ”min tålmodighed og mine forventninger til mig selv og hvornår det hele kunne ligge færdigt har været en kæmpe udfordring. Jeg har flere gange hanket op i mig selv og mindet mig om, at formålet med dette ikke var at lave et perfekt produkt men derimod at indgå i en læreproces.

Da e-kogebogen var færdig og jeg skulle i gang med at sætte den op til salg på bloggen, stødte jeg for alvor ind i problemer. Jeg kunne ikke installere det shopping plug-in, som skulle til – selvom jeg fulgte Camillas anvisninger og jeg kunne ikke gennemskue, hvad årsagen var. Efter to uger fandt jeg endelig frem til, at det var temaet på min blog, som ikke ”snakkede” sammen med det plug-in, som jeg skulle bruge. Og skulle jeg have det til at virke lige nu og her, så ville det koste mig mit fine design på min blog.

I et par dage gik jeg frem og tilbage om mig selv – kæmpede og kæmpede for at finde en løsning, og så tænkte jeg: ”Vil du videre, eller vil du blive siddende her”? Jeg er pisse stædig, så jeg ville videre. Det kostede mig i første omgang designet på min blog, men en løsning dukkede op og jeg fik designet tilbage igen og fik det til at samarbejde med shopping plug-in’et”.

I virkeligheden kunne jeg have stillet præcis samme spørgsmål til en af mine klienter eller til mig selv dengang, da jeg satte mig et mål om at tabe 38 kilo.

Hvad har været svært i forhold til at tabe sig og hvordan kom du igennem det alligevel?

For mit vedkommende og for en stor del af mine klienters vedkommende er der én ting, som går igen. En begrænset mængde tålmodig (ikke overfor andre – hovedsagelig kun overfor sig selv) og tårnhøje forventninger. Det sker rigtig tit, at vi håber, beder til, forventer, opsætter urealistiske mål. Det skal allerhelst gå hurtigt og være smertefrit, MEN det sker sjældent, at det udfolder sig sådan i praksis.

Går det ikke, som vi forventer eller forestiller os, kan vi meget nemt komme til at sidde fast (nogle kommer måske til at tænke på offerrollen), og når vi sidder der, så er her i bund og grund én ting vil gøre. Vi kan stille os selv spørgsmålet: ”vil du handle eller vil du tude?”.

Vil du sidde fast og have ondt af dig selv, fordi det ikke gik, som du forventede eller vil du sige: ”pyt, lige meget hvad der sker, så lærer jeg noget lige nu. Jeg fortsætter, beder om hjælp eller prøver noget nyt”?

Havde jeg valgt det første, da min vægt stod stille i 3 uger, så havde jeg aldrig tabt 38 kilo. Havde jeg valgt at give op på grund af tekniske vanskeligheder med min blog og e-kogebog, så havde jeg måske aldrig fået den udgivet eller fået det flow på den, som jeg drømte om osv. osv.

Der er rigtig tit et mønster i den måde, hvorpå vi (bevidst eller ubevidst) handler, når vi støder på udfordringer.

Har du tænkt over dit mønster?

Hvad betyder mest for dig – at det går hurtigt, nemt og måske endda perfekt første gang, du kaster dig ud i et projekt? Eller at du har plads til at lære og vokse med en opgave?

Tilbage

4 kommentarer


  1. sep 27, 2013
    11:31 am

    Jane

    Du er så klog, Charlotte. Virkelig! Sikke et tankevækkende indlæg. Hvad er mit mønster? Det har jeg slet ikke spekuleret over. Og så alligevel. For hvis jeg tænker et par år tilbage, er mit mønster helt anderledes end i dag. Dengang vendte jeg alting indad og blev vred på mig selv, hvis ting ikke fungererede for mig med det samme. I dag opererer jeg med langt større rummelighed og accept ift. mig selv. På de fleste punkter. Ellers er mit mønster vist, at jeg tuder i et par dage, og så klør jeg på! Tak for et spændende indlæg og jeg vil øve mig på at sige: “pyt, lige meget hvad der sker, så lærer jeg noget lige nu. Jeg fortsætter, beder om hjælp eller prøver noget nyt”?


    • okt 2, 2013
      11:12 am

      sundforsjov

      Du er så sød Jane 🙂
      Heldigvis er det jo sådan, at vores mønstre sagtens kan ændres, når vi bliver bevidste om dem og derved bliver i stand til at standse op og tage et aktivt valg. Det er jo helt okay at tude et par dage, få de dårlige følelser ud og derved få luft og fornyet energi til at sige stop og tage skeen i den anden hånd. God fornøjelse med dit “pyt” 😉
      KH Charlotte


  2. sep 27, 2013
    7:13 pm

    Christina

    Super skønt indlæg – som i den grad satte tankerne i gang.
    Jeg er 25 år, og er netop blevet gift med manden i mit liv. Da jeg for ca. 1½ år siden påbegyndte forberedelserne til mit bryllup, var mit eneste ønske: Brylluppet skulle være intet mindre end perfekt! Jeg havde enormt høje forventninger til, at dagen skulle være perfekt uanset hvad det måtte koste. Dette var jo dén vigtigste dag i mit liv, og intet måtte gå galt. Jeg havde set frem til denne dag siden barnsben, og hvis ikke min indstilling til brylluppet var “perfekt”, så blev det jo heller ikke som jeg ønskede mig.
    MEN jeg skal hilse at sige, at min bryllup blev langt fra hvad jeg forventede. Og hvor var det dog fantastisk og befriende, at mine forventninger rent faktisk ikke blev indfriet. Det gjorde dagen så meget bedre, mere afslappet, og med uventet indslag fra både min mand og familie, blev jeg så positivt overrasket over, at jeg faktisk nød dagen til fulde, selvom intet var perfekt og gik som det skulle.
    Efter mit bryllup, er min indstillingen til dét at gå ind i et nyt projekt med forventninger om, at det skal være perfekt, helt forandret. Jeg ønsker ikke at gå i gang med nye projekter med skyhøje forventninger til mig selv og mine omgivelser, da det i sidste ende ikke er dét det handler om. Det er selve forløbet/processen som er vigtigt, og ikke så meget produktet 🙂


    • okt 2, 2013
      11:13 am

      sundforsjov

      Kære Christina
      Fedt at høre, at det satte gang i dine tanker 🙂 Og hvor er det bare et godt og meget sigende eksempel, som du byder ind med her – tak!
      KH Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *