Om branding og om at gemme sin personlige styrke væk
Det er noget underligt noget, det her med at være selvstændig. Ikke nok med at jeg læser, lærer, praktiserer og videreformidler en masse viden om selvudvikling, det at drive egen virksomhed er for mig personligt også selvudvikling på højeste plan.
I sidste uge var jeg ”kanin” for en deltager på en clairvoyantuddannelse, og jeg må sige, at det gav stof til eftertanke og til selvudvikling. Da vi under clairvoyancen kom ind på mit arbejde og min virksomhed, var det budskab, der trådte igennem, at min markedsføring ikke stemte helt overens med mine unikke kvaliteter, og at det var med til at blokere for flowet i min virksomhed. Det var som om, jeg ikke fik mig selv nok frem og ikke fik synliggjort, hvad det var, som er unikt ved mig og den måde hvorpå jeg udfører mig arbejde – med andre ord, jeg havde ikke styr på mit brand.
Og her er det så, at selvudviklingen kommer ind i billedet, for skal man kunne brande sig selv, så kræver det, at man kan se sine egne, unikke kvaliteter. Og det kan ærlig talt være lidt af en (læs kæmpe) udfordring.
”Du siger jo ”varigt vægttab”, men det siger jo ikke rigtig noget om dig alligevel”, sagde den kære mand til mig. Og av for filan da… han havde jo ret. Det siger ikke en pind om, hvad det er, som er unikt ved mig og min måde at arbejde på.
Og lige der opdagede jeg, at jeg i min formidling var faldet i den fælde, som så mange også falder i. Den fælder der hedder, at vi har så travlt med at fremvise vores faglige kvaliteter og referere til videnskabelige studier og det er da også fint nok, men det kan vi jo gå hen til en hvilken som helt anden og høre, som arbejder indenfor samme felt – altså med kost, livsstil, vægttab osv.
Så de sidste dage har jeg rodet godt og grundigt rundt i mig selv og spurgt både familie og klienter, hvad der er, som får dem til at kontakte lige netop mig. Og resultatet det kan du se, hvis du klikker på ”om charlotte” eller “om bloggen”.
Og så er det, jeg bliver rigtig nysgerrig og godt kunne tænke mig at høre fra dig! Hvad får dig til at hænge på her på bloggen? Er det kostrådene? Er det de nyeste studier? Er det følelserne, tankerne og vanerne? Eller er det de personlige historier? Hvad kunne du godt tænke dig mere af, hvis du kunne bestemme?
Tilbage