EmediateAd
Sund for Sjov

Min dag i billeder (og lidt tekst)…

Dit liv din sundhed

12Det har været en fantastisk dag i dag. Der har været fuld fart på hele dagen, men det mest fantastiske er, at til trods for, at jeg har været i gang siden 5.30 i morgen, så er jeg stadig fyldt med energi. Hvorfor? Fordi jeg er så privilegeret, at have et arbejde, som jeg virkelig holder af og som i den grad beriger mig.

I formiddag har jeg været i køkkenet og lave mad på Startskuddet Mern, hvor jeg er gæstelærer på valgfaget ”Dit Liv – Din Sundhed”, og dét har været for vildt. Det er første gang, at jeg har lavet mad med så store maskiner og til så mange mennesker. Men det gik jo forrygende – især fordi vores lille team klarede det så flot. Og så var det jo ikke mindre end en fornøjelse at se, hvordan de unge mennesker spiste løs.

Dagens menu: tomatsuppe med grønne frokostboller samt kyllingefrikadeller, ovnbagte rodfrugter og salat med avokado og blåbær.

Efter en god og mættende frokost gik turen syd på og hjem til gående terapi og til slut blev dagen rundet af med to konsultationer på Skype. Sikke en dag! Den har været fantastisk, berigende og fyldt med dejlige mennesker. Jeg er glad og så klar til en dejlig hyggeaften med familien. God weekend derude!

Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *