EmediateAd
Sund for Sjov

Julen nærmer sig – har du en strategi?

Det er ikke til at komme uden om. Julen nærmer sig, og det gør julefrokoster og julehygge (læs hygge med mad og drikke) med familien også. Det er en tid, som de fleste af os elsker at se frem til og glæder os til, men det er også en tid, som kan være forbundet med frygt. Frygt for fristelser og frygt for, at vi ikke kan kontrollere dem.

Vi ved jo, at der vil være fristelser til jul og at fristelserne kan komme til at koste os flere kilo, som vi fortryder, når vi – bare et par dage senere – mærker, at nytårskjolen strammer. Pludselig føler vi os ikke længere godt tilpas ved det tøj, som vi havde tænkt os at tage på, og så er det, at tristheden og den negative selvopfattelse har det med at vise ”sit ansigt”.

Derfor tænker jeg, at jeg vil blogge lidt om julestrategier i dag, men først vil jeg lige redegøre for, hvorfor det er godt at have en strategi.

I bund og grund er der to årsager, som jeg vil fremhæve. For det første er vi ”programmeret” til at række ud efter mest mulig energi til mindst indsats. Omsat i billeder betyder det, at vi er programmeret til at række ud efter 3 stykker konfekt, når slikfadet går rundt om bordet til julearrangementerne. Denne programmering skyldes et ældgammelt instinkt, som vi alle har i os og som har fået os til at overleve, da vi var urmennesker og ikke kunne spise, når vi havde lyst. Her gjaldt det om at slå til, når muligheden bød sig. Et fantastisk instinkt tilbage i tiden, men måske knap så fantastisk i dag, hvor det betyder, at vi kommer til at række ud efter de mest syndige sager til trods for, at vi hjemmefra havde besluttet, at det var ”no-go”.

For det andet vil en jul uden en strategi gøre os afhængige af viljestyrken. Og lad os være helt ærlige – viljestyrke kan være fin et ”værktøj” et stykke hen af vejen, men viljestyrken er også et følelsesmæssigt brandstof, som har det med at brænde ud. Og når det sker, så er det, at urinstinktet tager over for fuld kraft. Derfor er det de færreste af os, som kommer gennem julen uden at falde i, hvis vi kun har viljestyrken.

Men har du en strategi, så har du også en plan.

Billedligt set svarer det at have en plan til, at vi tager en beslutning om at sætte os på forsædet i egen bil og skrue op for det lange lys. Vi sætter fokus på vores udfordringer og bliver realistisk i forhold til, hvilke fristelser som vi vil møde. Ud fra dette bliver vi i stand til at vælge en strategi for, hvordan vi vil omgås dem alle.

Alternativt kan vi sætte os på bagsædet (måske helt om i bagagerummet) og bare se, hvad der sker. For måske orker vi ikke at lægge flere planer efter en lang og hård arbejdsmåned, men spørgsmålet er, om vi orker at stå nytårsaften og mærke vores eget mindreværd og tage af sted til en fest med sindet fyldt af ked-af-det-hed?

Så mit spørgsmål er i dag, om du har lagt en strategi for julen? Og hvis – hvordan du vælger at gribe det hele an?

Har du brug for inspiration, så udsender jeg senere i dag 10 personlige tip på mit nyhedsbrev, som du kan krydre din egen julestrategi med.

Tilbage

2 kommentarer


  1. nov 11, 2013
    1:39 pm

    tanterne

    Hvis man har mærket efter hvad de forskellige fødevarer gør ved én, er det langt lettere at overleve ‘fristelserne’. Hvis man, som jeg, har fundet ud af at korn og mælk stjæler energien, at sukker gør deprimeret, og at mælk også kalder på bumser eller forkølelse – så er det pludselig ikke svært at sige nej tak. Omkostningene frister ikke.
    Det sværeste i juletiden bliver at finde ud af hvad man kan blive mæt af, når man er sulten, hvis serveringen kun står på mad med omkostninger.


    • nov 11, 2013
      2:17 pm

      sundforsjov

      Du har helt ret. Det er meget nemmere at “manøvre”, når man kender kroppens signaler og ikke mindst konsekvensen af den mad, som man spiser. Som regel er sukkertrang også et tegn på at vi mangler gode næringsstoffer på samme måde som trang til salt ofte er et tegn på, at vi mangler mineraler. Men som du skriver, så er det mindst lige så vigtigt at have en plan for, hvordan man griber det hele an, HVIS NU, man bliver budt en masse mad med for mange “omkostninger”. Det kan både være en plan ift. maden, men det kan også være en plan ift. at bryde den impuls, som urinstinktet udløser eller en plan til at takke nej til familien uden det giver bøvl og sure miner 🙂 KH Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *