EmediateAd
Sund for Sjov

Kender du dig selv godt nok, når det kommer til mad?

Har du nogensinde tænkt over, hvordan din selvopfattelse påvirker dit forhold til mad?

Studier viser, at 80 % af al succes er psykologi og det er der én væsentlig årsag til. Du kan sagtens beslutte dig for, at du vil tabe dig, og at du vil følge et bestemt kostprincip, men sandsynligheden for at du kommer i mål – og bliver der – afhænger i høj grad af dit mind-set og din selvopfattelse.

Lad mig give dig et eksempel.

Mandag havde været en travl arbejdsdag både for min mand og mig. Jeg var først færdig med at arbejde kl. 17.30 og på daværende tidspunkt var min mand ikke gået i gang med at lave aftensmad. Vi havde fået rester med hjem fra farmor og farfar dagen før og det mest oplagte var at bruge dem og lave biksemad. Og det skal ikke være nogen hemmelig, at biksemad ikke siger mig en dyt!

I gamle dage kunne dette have udløst en kæmpe konflikt i mit sind. Med alle de slankekure som jeg har i bagagen, så ved jeg med sikkerhed, at sådan en gang aftensmad kan få min vægt til at stige med minimum 1 kilo. Det er en ting. En anden og meget mere spændende ting er, hvordan jeg tolker situationen.

Fakta er, at vi skal have biksemad!

Hvordan tolker jeg dette?

Biksemad

Tidligere kunne biksemaden og min tolkning heraf sætte gang i en hel lavine: ”Der er heller aldrig nogen, som tænker på mig. Jeg må bare affinde mig med situationen og indordne mig. Det er også bare fordi, jeg er sart og ingen forstår mig. Jeg kommer aldrig til at tabe mig – slet ikke, hvis jeg ikke engang kan spise en omgang biksemad uden at tage på. Det er pisse uretfærdigt og jeg gider ærlig talt ikke blive ved (læs blive ved med at mærke, at jeg ikke ligner alle andre og bliver besværlig i deres øjne).

Måske kender du det?

Det som biksemaden gjorde for mit vedkommende, var, at den vækkede min negative selvopfattelse og mit lave selvværd. Hvad jeg ikke vidste dengang var, at vi alle er i stand til at vælge vores tanker, OG at dette valg tages på baggrund af vores selvopfattelse, vores selvværd og de erfaringer, som vi har med os i “rygsækken”.

Er anden person ville jo kunne få noget helt andet ud af at kigge på biksemaden.

Nå men hvad gjorde jeg så? Jo jeg er efterhånden så trænet i at høre mine egne begrænsninger, at jeg har lært at rumme dem og vende dem til muligheder, så jeg skyndte mig i stedet at lave denne lækre salat med 2 skiver nøddebrød og et godt lag peanutbutter.

Salat1

Og så var alt godt!

Ved du, hvordan din selvopfattelse påvirker dit forhold til mad og din evne til at ændre (eller fastholde) en sundere og sjovere livsstil? Og hvad gør du for at udfordre din selvopfattelse og se muligheder frem for begrænsninger?

Tilbage

4 kommentarer


  1. nov 13, 2013
    7:24 pm

    Anne-Marie

    Jeg tænkte, så hapser jeg et par gulerødder og en rugbrød til, så spiser jeg bare en lille smule af det og bliver mæt af grove. Meget interesant spørgsmål. Jeg har også kæmpet med overvægt engang, og nu kæmper jeg desværre med sygdom istedet. Har ikke ret meget ernergi og er jævnligt udfordret med at skulle passe nemme løsninger ind til ok kost for mig. Min familie kan jo ikke hele tiden lave maden som jeg helst vil have den.


    • nov 13, 2013
      9:48 pm

      sundforsjov

      Kære Anne-Marie
      Øv det er jeg da ked af at høre. I dit tilfælde ville jeg især fokusere på grøntsagerne og de gode fedtstoffer for at få nok byggesten til både krop og sind – især nu, hvor du har brug for noget ekstra. Det kunne være en god ide at tænke “omgivelser” og hvordan du kan pakke dem – altså dit køleskab, din fryser osv. – med sund mad, som er lige til at gå til på de dage, hvor du bare ikke har lyst til det samme som familien. Så skal du heller ikke føle dig til besvær, men i stedet mærke al den kærlighed og omsorg, som du sender til dig selv 🙂
      God bedring. Kærlig hilsen Charlotte


  2. nov 18, 2013
    11:52 pm

    Maria

    Søde Charlotte!
    Tusind tak for et inspirerende indlæg! Jeg tænkte tilbage på din post og din positive energi søndag morgen, da min egen planlægning var kommet af spor. Mine planer var røget i vasken og jeg var lige ved at give op på det hele, jeg kunne mærke en magtesløshed komme snigende, men jeg nåede at stoppe op og tænke mig om.
    Jeg kunne vælge at lade den negative oplevelse styre mig og bestemme over, hvordan resten af dagen skulle foregå, eller jeg kunne prøve at finde en anden udvej og komme med en alternativ løsning – vende en dårlig oplevelse til noget godt, lære af mine ‘fejl’.
    Og jeg gjorde det!
    Min lille succesoplevelse skriver jeg mere om på bloggen; og hér ville jeg bare takke for et super inspirerende indlæg!


    • nov 19, 2013
      2:47 pm

      sundforsjov

      Kære Maria 🙂
      Sikke en skøn feedback at få. Hvor er det fedt at høre, at du kom til at tænke tilbage på indlægget og at det fik dig til at stoppe op og bevidst vælge dine tanker og dermed også din adfærd – sådan! Tillykke med din beslutning og ikke mindst din lille (jeg vil nu nok sige store) succesoplevelse 🙂
      Kærlig hilsen Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *