EmediateAd
Sund for Sjov

Den gode suppe

NDet blev navnet på den suppe, som vi fik i går (navnet var pigernes ide). Jeg ved simpelthen ikke, hvad der sker med vores piger i øjeblikket, men jeg er ikke ked af udviklingen. Det er som om, de er begyndt at acceptere, at grøntsager er en væsentlig del af vores levestil. Ja ikke ”bare” acceptere det, men rent faktisk også begyndt at smage og spise mere af det grønne – med velbehag. Det er fedt!

Suppen i går var endnu en af mine improvisationer, men pigerne var faktisk okay med den og okay med, at menuen hovedsagelig var grøn – altså så længe suppen ikke blev for tyk og at vi kunne indgå et kompromis, der hed kød og melboller. Og det kunne vi – et skridt af gangen.

Opskriften kommer her, hvis du er frisk på at forsøge derhjemme:

  • 3 løg
  • 3 porrer
  • ½ spidskålshoved
  • 1 broccoli hoved
  • 1 spsk. herbamara bouillon
  • Vand
  • Stødt spidskommen
  • Stødt chili
  • Havsalt
  • Olivenolie

Sådan:

Kom olivenolie og alle grøntsagerne op i en tykbundet grunde og svits dem let af. Tilsæt vand og boullion og lad det hele simre til det er mørt. Tilsæt ekstra vand for at få den rette konsistens og smag til med havsalt, stødt koriander og stødt chili.

Pynt:

Langtidsbagte pastinakker og gulerødder med solsikkekerner og frisk persille.

Sådan: 

Skræl rodfrugterne. Kom dem op i en bradepande og hæld god sjal olivenolie og et drys havsalt over grøntsagerne. Sæt dem midt i ovnen på 160 grader og lad dem langtidsbage til de bliver seje og sprøde. Tag bradepanden ud, når rodfrugterne er ved at være klar og drys med solsikkekerner på toppen. Rør godt rundt og bag det hele ca. 15 minutter mere.

Evt. ekstra tilbehør: kødboller og en omgang prinsesseboller.

m

Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *