EmediateAd
Sund for Sjov

Vil du være Sund for Sjov i 2014?

Selvom der har været stille på bloggen den sidste uge (eller er det snart to?) og det ikke var en del af planen (først troede jeg, at min computer var gået ned, men det viste sig heldigvis kun at være opdateringer), så er det ikke til at komme uden om, at et nyt år står for døren.

Reklamer, ugeblade og tv-reklamer er allerede godt i gang med at overbevise os om, hvor hurtigt og nemt vi kan tabe de kilo, som vi (måske) har taget på i julen.

Og det ville da være dejlig nemt, hvis det var så enkelt, men sandheden er, at de hurtige løsninger sjældent holder ret længe af gangen.

Statistisk set er det kun 5 % af alle vægttabsforsøg lykkedes! Læs det lige igen … 5 %… det vil sige, at 95 % ender med at tage det hele på igen og ofte mere til. Og ærlig talt, så er det både nedslidende og lettere deprimerende at være blandt de 95 % – tro mig, jeg har været der om og om igen, fordi jeg hverken havde den rette viden eller de rette værktøjer til at forstå min krop, dens signaler eller årsagen til, at jeg gang på gang røg tilbage i sukkerfælden.

Det har jeg i dag! Heldigvis. Og i 2014 har jeg besluttet mig for at dele godt og grundigt ud af det hele.

Vægttab bliver ikke mit hovedfokus. Det gør det til gengæld at få et sund, sjovt og naturligt forhold til sig selv og sin mad. Og jeg lægger ud med denne workshop: ”Få energien tilbage og behold den – for livet”.  

WP_000494

Har du spørgsmål til workshoppen, forløb eller andet, så spørg endelig. Enten i en kommentar her på bloggen eller på mail til sundforsjov@gmail.com

Jeg glæder mig til at komme i gang med et nyt år, som skal fyldes med sundhed, selvhelbredelse og en sjovere livsstil og det kommer bloggen selvfølgelig også til at ære præg af. De næste dage vil jeg dog – traditionen tro – kigge tilbage på året der gik og mærke efter, hvad der skal gives slip på og hvad jeg har lyst il at arbejde mere med – både arbejdsmæssigt og på et personligt plan.

Har du ideer, forslag eller tanker til nye produkter på ”hylderne” her i bixen, så sig endelig til. Jeg vil også elske, hvis du har lyst til det dele, hvad der er din største udfordring lige nu.

Kærlig hilsen og på genhør.

Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *