EmediateAd
Sund for Sjov

2 x “stenalder” madpakker

Stenalderkosten er godt i gang i det lille hjem. Personligt har det ikke være den store forandring, som jeg har gennemgået kostmæssigt, det er nok mere familien. Pigerne har taget fantastisk imod de nye stenalderboller. “Det føltes slet ikke som at være på kur, da jeg skulle have min madpakke i dag”, sagde vores den ældste efter den første i skolen.

Jeg var ret hurtig til at korrigere og sige, at vi bestemt ikke er på kur og at det er vigtigt, at hun ikke opfatter det sådan. Vi er i stedet på et sundhedseksperiment, hvor vi prøver nogle nye ”spisemåder” af. Vores yngste er ikke helt så begejstret og dog, i morges da hun hørte, at der var friske blåbær i madpakken, var det ikke helt skidt.

Manden er nok den med de største reaktioner. Han elsker virkelig brød – så meget – at jeg rent faktisk mistænker en lille afhængighed, for det har nærmest virket som om, han har haft lidt abstinenser. Eller også skal det bare tilskrives den uro, som stort set altid opstår, når man siger til os selv, at man ikke må spise dit eller dat.

Selv syntes jeg, det er top lækkert med alle de skønne råvarer og jeg glæder mig hver dag over, at det er et familieprojekt, hvor alle er med uden brok – det er fedt! Jeg må dog indrømme – hvilket sikker skyldes min blodtype – at jeg har det svært med de store mængder protein, og at jeg faktisk undgår det lidt og fylder lidt mere sundt fedt på tallerkenen i stedet. Og så nyder jeg, at frugt og bær fylder lidt mere end normalt.

Nok om det. Nu skal du have lidt inspiration til madpakken.

madpakke1 stenalderbolle med økologisk smør (den er pakket ind i madpapiret), 1 blødkogt æg, tunsalat rørt med øko. mayo, havsalt og karry, 1 gulerod, 1 æble, cherrytomater og vindruer

Madpakke 2

En rest kødsovs fra aftensmaden, mandler, valnødder, spagetti af gulerødder, 1 æble, friske blåbær og en dusk persille.

Har du spørgsmål eller forslag til andre lækre sager, som jeg kan komme i ungernes madpakker, så byd endelig ind med en kommentar.

Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *