EmediateAd
Sund for Sjov

Griber du chancen, når den er der?

Tør – eller måske rettere – tillader du dig selv at gribe chancen, når den er der? Eller spænder du i virkeligheden ben for dig selv med undskyldninger og begrænsende overbevisninger?

Den sidste uge må jeg ærlig talt indrømme, at undskyldningerne omkring motionen har fløjet mig om ørerne. Der sker noget med min krop og mit sind, når det bliver så koldt, som det er i disse dage. Jeg får bare lyst til at pakke mig sammen med min familie i mit hus (læs: min hule) og først komme ud igen, når foråret begynder at titte frem. Ikke sådan at forstå, at jeg er ramt at tristhed eller tungsind, næhh det er kulden, som udfordrer mig.

Desværre ved jeg af erfaring, at giver jeg efter og ”pakker mig”, så ender jeg med at blive mere og mere kuldeskær, energiforladt og doven. Forbrændingen går ned af og vægten begynder at sige ”der er noget, du ikke vil høre”.

Det jeg i virkeligheden trænger til at høre, er mit behov for frisk luft. Det gør mit sind og min krop så ufatteligt godt og når jeg ender i disse situationer, så er der kun ét at gøre – bryde cirklen og tage tyren ved hornene.

Det gjorde jeg så. Her til morgen.

Egentlig var det mig, som stod for at aflevere pigerne, men da manden sagde, at det kunne han lige så godt gøre, så tænkte jeg: ”Nu er det sgu nu kammerat. Af sted. Du ved, det er det, der skal til”. Lad være med at fokusere på, at det er møj koldt. Lad i stedet “lommelygten” lyse på alt det, du får ud af at gå turen: varme i kroppen, ro i maven, energi, glattere hud og et lysere sind.

Og så kom begrænsningerne: ”kan du nu også nå det, inden du skal have klienter”. ”Se nu morgenbordet”. ”Hvad med vasketøjet”. ”Hvad med blogindlægget” osv. osv.

Glem det – udvis en sund portion egoisme og gør det!!!!

Det gjorde jeg og hvor var det fedt … bagefter!

Hvad lyser din lommelygte på, når du står overfor udfordringer? Det behøver ikke kun være, når det kommer til motion – det gælder også alle andre steder.

kulde

Tilbage

2 kommentarer


  1. feb 1, 2014
    11:14 pm

    Jette

    Takket være dig søde Charlotte, er jeg faktisk blevet luftet de sidste 3 dage ; ) og nu kommer der plusgrader!! Så er det bare om at holde ved… ligesom vinterbaderne!
    TAK : )


    • feb 2, 2014
      2:13 pm

      sundforsjov

      Jamen altså søde Jette – hvor er det bare SKØNT at høre 🙂 Solen skinner i dag – det kan ikke blive meget bedre. Snart begynder din krop at frigive mere dopamin og så holder du fast helt af dig selv 😉
      Kærligst Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *