EmediateAd
Sund for Sjov

Derfor skal du arbejde med dine tanker

Vidste du, at 95 % af de tanker du har om dig selv, din krop og din livsstil er styret af din underbevidsthed?

95 %…. prøv lige at tage det helt ind – ikke bare læse det. Stop op et øjeblik og tænk over det … 95 %…

Din hjerne er den del af kroppen, som du opfatter ting med, mens sindet er det, du bruger til at tolke tingene med – altså betydningstilskrive og meningsgive det, du oplever. Af samme årsag er det væsentligt at reflektere over, hvordan du tolker dig selv, din adfærd og de ting, som sker omkring dig. Hvad er det for tanker, som fylder dit sind? Og hvordan reagerer du på dine tanker?

Cellebiolog og forsker Bruce Lipton har en fantastisk forklaring på, hvordan vores tanker påvirker vores krop. Når vi ændrer sindets fortolkning af sygdom fra frygt til at tænke positivt og have positive forventninger, kan det måles biokemisk i vores krop og hjerne. Man kan simpelthen se, at blodet ændrer cellekultur og cellerne begynder at forandre sig på et biokemisk niveau. Vildt ik?

Og spørger du mig, så sker dette ikke kun, når det handler om sygdom. Det kan lige så godt være din tolkning af at lægge din livsstil om, som går fra frygt (læs: ”jeg SKAL”) til positive forventninger (læs: ”jeg har LYST og det skal nok blive godt”).

Er du lidt hurtig på aftrækkeren og tænker 2+2 giver 4, så sidder du sikkert allerede og tænker: ”så finder jeg da bare nogle positive sætninger også kaldet affirmationer, som jeg siger til mig selv igen og igen. Så får jeg det godt, genskaber min krops balance og hæver herved min forbrænding”. Og ja, det ville være nemt, hvis det var så ligetil.

For positive tanker er godt for helbredet. Det kan vi alle blive enige om. Af samme årsag har du måske (som jeg) læst et hav af bøger om samme emne og alligevel opdaget, at et eller andet ikke virker i det lange løb.

Men hvad der det, der ikke virker, når nu de positive tanker er så gode?

Svaret er, at de ikke virker, fordi vi ikke har vores underbevidsthed med.

Hvis du kun tænker positive tanker – uden at arbejde med din underbevidsthed – svarer det på mange måder til at spise sukker. Du holder de ”grimme” følelser og overbevisninger om dig selv på afstand. Som barn har vi alle haft forældre, søskende, lærere, pædagoger og/eller andre ”autoriteter” i vores liv, som har haft stor betydning for den måde, vi er kommet til at opfatte livet på. Alle er de med til at forme og skabe vores forventninger til livet – bevidst som ubevidst.

Er vi vokset op med gentagende gange at have hørt: ”Du er også altid så sart”, ”Sikke noget pjat”, ”Du ender med at blive tyk og få sukkersyge, når du spiser på den der måde”, ”Du skal da også altid ødelægge alting”, ”Hvorfor skal du altid være på tværs” osv. så lagrer det sig i vores underbevidsthed og bliver en del af vores selvopfattelse. Det bliver en del af vores personlige sandhed, som er med til at præge vores tanker, valg og styre os på godt og ondt.

Vil du knække koden og søger du en varig livsstilsændring er du derfor nød til at konfrontere de overbevisninger, som ligger gemt i din underbevidsthed. Det gør i mange tilfælde ondt, fordi det vækker smerte at mærke, at ”du er på tværs” og ”skyld i alting”. Det gør ondt at mærke dit mindreværd og din egen utilstrækkelighed, men hvad nu, hvis de mennesker, som har ind printet disse overbevisninger i dit sind tog fejl? Hvad nu, hvis det i virkeligheden handler om, at de voksne omkring dig ikke selv kunne håndtere og takle bestemte følelser – altså at det i virkeligheden handler om dem? Hvad nu, hvis du er kommet til at tro på en løgn?

Lad mig bare afsløre, at det er du højst sandsynligt, men det opdager du ikke, så længe du afholder dig fra at kigge indad og konfrontere de overbevisninger, som ligger begravet i din underbevidsthed og som kan være en væsentlig årsag til, at du falder tilbage i et gammelt spisemønster.

Hvis du inderst inde spiser sukker, fordi du ikke orker at mærke dit lave selvværd og bare har brug for at få fred for den stemme som siger, at du er en fiasko, så vil du blive ved med at have behov for sukkeret, så længe du ikke konfronterer stemmen og ”afliver løgnen” i dit sind.

Omvendt – gør du det, tager du mod til dig, ser smerten i øjnene og ”afliver” den, så vil du også opdage, at du tog fejl og at du i virkeligheden er helt unik og værd at elske – præcis, som du er. Bare fordi – intet andet <3

Dagen opfordring er hermed: Se din smerte i øjnene.

Smerten er din ven. Den kommer for at gøre dig opmærksom på, at du kan få meget mere ud af livet end du gør lige nu. Du kan leve et liv fuld af glæde, accept og overskud – og det fortjener du.

Selv bruger jeg coaching med tanke felt terapi til dette fantastiske stykke arbejde, men der er også mange andre metoder til at forløse smerten. Så del endelig, hvis du har tanker, refleksioner eller noget helt andet, som du kan anbefale.

Tilbage

10 kommentarer


  1. mar 12, 2014
    12:48 pm

    Dorte Petersen

    Kære Charlotte.
    Du gjorde det igen.
    Avs lige ind i hjertet, fik sat ord på det som sikkert mange går rundt med. I hvertfald mig. Vi ses nok snart igen til en TFT mere. Jeg kan mærke at fra sidste gang er jeg blevet lettere om hjertet 🙂
    KH
    Dorte


    • mar 12, 2014
      1:30 pm

      sundforsjov

      Kære Dorte
      Dejligt du mærkede din smerte – det betyder kun, at du mærker, at du fortjener så meget mere 🙂 Og du skal være så hjertelig velkommen til mere TFT. Det glæder mig, at du mærker, at du bliver lettere om hjertet <3
      Kram Charlotte


  2. mar 13, 2014
    1:49 pm

    Mette

    Kære Charlotte

    Tusind tak for et super godt indlæg, det ramte lige plet – i solar plexus!
    Jeg har printet det ud og vil genlæse det mange gange. Tak 🙂

    Kh Mette


    • mar 13, 2014
      3:49 pm

      sundforsjov

      Kære Mette
      Velbekomme – jeg er inderligt glad for at høre, at jeg har ramt så meget plet 🙂 Og hvor er det godt, at du har printet indlægget ud og vil læse det igennem igen og igen – fantastisk!!!
      Kram Charlotte


  3. mar 13, 2014
    8:31 pm

    Dianakijanovic

    Tankevækkende læsning. Det er virkeligt et godt indlæg, der giver stof til eftertanke. Jeg er ikke færdig med at læse det. Jeg forstår det mere og mere. Glæder mig allerede til at læse dit næste indlæg. Håber, at du en dag skriver en E- bog om den mentale del af at få et naturligt forhold til mad.


    • mar 14, 2014
      10:19 am

      sundforsjov

      Kære Diana
      Det er jeg så glad for at høre. Det glæder mig virkelig, at det sætter nye tanker (og dermed også nye muligheder for at forstå sig selv og din adfærd) i gang. Og der kommer en e-bog om samme emne – det lover jeg. Jeg kan ikke vente med at skrive den… jeg skal bare have frigjort lidt tid til det, men hvis nu vi sender ønske ud i universet 😉
      Kram Charlotte


  4. mar 18, 2014
    10:31 am

    Louise

    Tankevækkende og SANDT super indlæg og værd at huske på 😀


  5. mar 19, 2014
    9:33 pm

    Inge Bille

    Al smerte er jo et tegn på, at kroppen siger AV. Så det er så sandt som det er skrevet, at når det gør ondt – enten fysisk eller psykisk, så er det fordi vores krop er klar over, at dette som gør ondt kan gøres anderledes.
    Igen kan jeg kun rose dig kære Charlotte. Du finder om nogen de rette ord, og vælger det rette tidspunkt at offentliggøre dem på. Du er en ener.


    • mar 19, 2014
      9:44 pm

      sundforsjov

      Kære Inge
      Præcis – al smerte hvad enten den er fysisk eller psykisk kommer for at gøre os opmærksomme og fortælle os, at det er vigtigt vi ændre adfærd, hvis vi ikke skal blive “ramt” at ubalancer, stress og sygdomme på kort eller lang sigt. Derfor ligger der også noget smukt i den – den kommer jo også for at passe på os og minde os om, at det er tid til at ændre adfærd, fordi vi fortjener noget bedre 🙂 Tak for dine flotte ord Inge!
      Kærlig hilsen Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *