EmediateAd
Sund for Sjov

5 ting du må vide, hvis du vil skabe et varigt vægttab

Lørdag morgen kom manden hjem med BT. Det var noget, jeg skulle læse: ”Sådan får du et varigt vægttab” lød overskriften. Artiklen tog udgangspunkt i en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Henrik Duer (træningseksperten fra TV3, der guider folk til at smide overvægten på 1 år) og bygger på 1.106 ”supertabere”, som i gennemsnit har tabt dig 31,3 kilo og holdt deres vægttab i mere end et år.

Super spændende undersøgelse (som i øvrigt lader til at blive udvidet) og hvor er det skønt, at der begynder at komme mere fokus på det varige vægttab.

Jeg kunne selvfølgelig ikke undgå at reflektere lidt over artiklen og fik sådan lyst til at give mit bud på, hvad det er, som går igen for de klienter, der har succes med deres vægttab i min klinik. Der er selvfølgelig flere punkter, men her har jeg samlet fem stk., som du kan lade dig inspirere af og bruge – for free!

1.       Vælg det rette mind-set

Vil du have succes med dit væggtab, så kræver det, at du tager en beslutning én gang for alle. En beslutning som ikke handler om, hvorvidt du skal kaste dig over det et ene kostprincip eller det andet. Den handler derimod om, at du skal stoppe med at ”shoppe” rundt og lade dig forblinde af hurtige og mirakuløse metoder. Det der kendetegner dem, der får succes er, at de tager en beslutning én gang for alle om, at de vil gøre det til en livsstil, som er realistisk og som passe til dem, deres krop og deres hverdag.

2.       Forstå dit reelle behov

Din krop forsøger altid at fortælle dig noget. Vil du have succes, må du give dig tid til at kigge indad og opdage, hvad dette behov går ud på. Spiser du sukker for at ”falde ned” eller koble fra efter en lang og hård arbejdsdag eller gør du det for at få energi til at opretholde en ”facade” som ham eller hende der ”kan det hele” (tage ekstra opgaver på arbejdet, bage kage til klassen, køre til gymnastik, arrangere skolearrangementer, smøre perfekte madpakker osv.) så kræver det, at du indser, at du reelt ikke har kræfter til det liv, du byder dig selv lige nu. Hvis din krop i virkeligheden skriger på pauser, så må du i gang med at ”rydde op” og ”smide ud”. Du må erkende, hvad du reelt kan overkomme uden ”kunstig energi” og dernæst prioritere, hvad du i bund og grund har tid og lyst til at sige ja til og bruge din reelle energi på.

3.       Accepter at det tager tid at leve sundt

Har du udelukkende forsøgt at tabe dig ved hjælp af diæter og kostplaner, så har du sprunget et vigtigt led over der hedder: ”du er nød til at erkende, at det tager tid at leve sundt” (og det er hverken hårdt eller synd for dig – det er bare sådan, det er… for alle!). Hvis dit vægttab skal holde, må du indse, at du reelt kun har så og så mange timer i døgnet og at du er nød til at beslutte, hvad du vil bruge disse timer på. Skal din fritid og dine weekender bruges på arbejde, familie, venner, fester og/eller udflugter eller har du i virkeligheden brug for at tilberede mad nogle timer hver weekend, så du har sund mad liggende, som er nemt at gå til i den kommende uge? Du må være villig til at sætte tid af til dig selv og de ting, det kræver for at leve sundt i hverdagen, for så får du uden tvivl succes, men det kræver, at du begynder at blive realistisk i forhold til, hvor lang tid det reelt tager eller hvad du har behov for – for at projektet skal lykkedes på den lange bane.

4.       Spar tid og skab overblik med planlægning

Jo mere du planlægger, jo mere får du overskud til at koncentrerer dig om andet end mad. Selvom vi siger, at vi er ved 100 % bevidsthed, så er vi egentlig kun ved 10-20 % bevidsthed, når vi tager forskellige valg og beslutninger i løbet af en dag. De resterende procent styres af vores underbevidsthed og af vanerne – sådan sparer vores hjerne energi. Jo mere du planlægger (i hvert fald i starten), dets større er dine chancer for, at du ”knækker” dårlige vaner og får succes på lang sigt. Det kræver energi at tage stilling til, hvad du skal have til frokost hver eneste dag, men hvis du begynder at planlægge, at du vil spise rester fra aftensmaden til frokost og at det blot kræver, at du køber ind og laver lidt ekstra hver dag, så der er nok, så kan du slippe dit fokus og bruge den til at få skabt plads til ekstra motion i hverdagen.

5.       Ting tager tid

I forlængelse af punkt fire så bliver du nød til at indse, at ting tager tid. Du kan ikke ændre ti dårlige vaner på én gang. Det har din hjerne simpelthen ikke overskud til. Hvis du forventer det, bliver din livsstilsændring urealistisk og den er dømt til at falde på jorden – endnu engang. Varig succes kommer ved at tage ét skridt af gangen. Det er en proces. Det kan godt være, at du skal bruge de første 14 dage på at få styr på din morgenmad for at få den rigtig på plads, men de 14 dage vil også være givet godt ud. Når morgenmaden er kommet på plads, får du frigivet energi til at fokusere på din frokost og pludselig har du energi til at kigge på motionen, fordi du taget et skridt af gangen og samtidig har du fået tilført flere næringsstoffer gennem kosten og dit blodsukker er blevet mere stabilt. Før du opdager det, begynder du at få lyst til at arbejde med at få motionen mere på banen. Det bliver ikke en pligt, fordi det er til at overskue og bliver holdt helt nede på jorden, så du kan ”lande” med de forandringer, som er nødvendige at tage, hvis du vil have succes med din livsstil.

Har du haft øje for alle punkterne, når du har kastet dig ud i et vægttab eller er der et eller flere af punkterne, som du tænker, du vil have gavn af at arbejde med? Byd endelig ind – det gør det kun sjovere!

Tilbage

4 kommentarer


  1. mar 24, 2014
    11:25 am

    Dorte Petersen

    Kære Charlotte
    Så gjorde du det igen.
    Lægger guldkorn på bloggen.
    Hvor er det sandt det du skriver Charlotte.

    Jeg har tabt ca. 20 kilo på 1 år. Hvis jeg havde været på en af de ”hurtigkure”, så havde jeg nok også taget det på igen.
    Men ved at jeg har lyttet til Charlotte Rasmussen og har fulgt hendes råd, er det lykkes mig at holde vægttabet.

    1.
    Jeg valgte at sig slut med at høre på alle andre, jeg lyttede kun til Charlotte Rasmussen.

    2.
    Lytter meget mere til min mave nu, om hvad den vil.

    3.
    I starten tænkte jeg argh det er meget der skal ændres. Men med enkelte ændringer i dagligdagen og huske at hvile, så lykkes det hele. Tit gemte jeg min behov til sidst.

    4.
    Planlægning betyder meget for mig. Hvis ikke jeg kan have mine måltider klar til arbejdsdagen, så ville jeg købe hurtig mad. Så salat har jeg altid i mit køkken og jeg har lave kød ”frokostposer” til fryseren.

    5.
    Jeg var meget skepsis over at skulle til at spise æg om morgenen ”det tager jo tid at lave”. Det tager mig ca. 10 minutter at lave mit morgenmåltid. Mit tilbehør laver jeg om aftenen, når jeg alligevel planlægger næste dag. Jeg gik fra havregryn (25 år +) og oppustet mave til æg om morgen. Jeg har ingen problemer med at holde mig mæt til min formiddagspause.

    Hilsen
    Dorte


    • mar 24, 2014
      2:39 pm

      sundforsjov

      Tak søde Dorte 🙂
      Det er så flot, sådan som du har arbejdet med dig selv og taget “værktøjerne” til dig trin for trin. Fantastisk, at du deler din oplevelse her og dét, som har virket for dig – TAK 🙂
      Kærligst Charlotte


  2. mar 24, 2014
    10:32 pm

    Malene fra paleolivet

    Super godt indlæg – jeg blev især ramt at pkt nr 3, som nogen gange er det der frustrere mig, fordi jeg prøver at nå for meget.
    Og så synes jeg det sidste pkt er lige i øjet, fordi jeg så tit oplever at folk går All-in fra dag 1 og bliver lidt halvfanatiske med deres nye kost, men det så bare kræver så meget, at de falder fra igen.
    KH Malene fra Paleolivet.dk


    • mar 25, 2014
      9:25 am

      sundforsjov

      Kære Malene
      Tak for dit skønne indspark 🙂
      Det er en klassisk fælle, at vi gerne vil nå så og så meget. Måske lider du at samme udfordring som jeg (tidsoptimist) og den skal man i den grad lære at acceptere og takle, hvis ikke den skal blive “foder” til et dårligt selvværd 😉
      Og ja, ting tager tid, men det er i den grad også en spændende proces og når man først står og kigger tilbage og opdager, hvor meget man har lært undervejs i sin livsstilændring, ja så vil man sjældent være foruden.
      Kærlig hilsen Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *