EmediateAd
Sund for Sjov

Kikærte knas

kikærtesnackApropos sidste uges indlæg om mad spild og genbrug af rester, så kom jeg forleden til at lægge en omgang kikærter i blød i bedste overbevisning om, at jeg ville få tid til at lave falaffel af dem. Da jeg havde skiftet vandet to gange og udskudt projektet i to dage, tænkte jeg, at det måtte være tid til at ændre plan.

I stedet for falaffel røg kikærterne op i en wok og endte med at blive til det lækreste kikærteknas, som smagte fantastisk på frokostsalaten – og igen kunne resterne komme i fryseren. Hvis det ikke er gået op for dig, så elsker jeg sunde rester, der kan gå i fryseren og redde mig en dag, hvor projekterne har hobet sig op om ørerne på mig eller hvor jeg bare ikke gider spise det samme som resten af familien.

Ingredienser:  

  • 1 pose kikærter
  • ½ dl tamari
  • 1 frisk chili
  • 3 fed hvidløg
  • Stødt spidskommen
  • Stødt koriander
  • Evt. lidt havsalt
  • Smør

Sådan:

Læg kikærterne i blød i vand i 10-12 timer (husk at skifte vandet, hvis du skulle glemme dem en dags tid eller to lige som jeg). Hæld vandet fra kikærterne og kom dem op i en wok sammen med tamari, frisk chili, hvidløg, stødt spidskommen, korriander og et drys havsalt, hvis du er til ”en salt knas”.

Tilsæt et par klatter smør eller kokosolie og steg kikærterne til de er brune og sprøde.  Velbekomme!

Tilbage

2 kommentarer


  1. apr 30, 2014
    10:15 am

    Cathrine Koefoed

    Jeg følger ivrigt med på bloggen 🙂

    Jeg er selv stifter af en blog, som måske ville være noget for dig? http://www.cathrineyoga.dk

    Kh Cathrine Koefoed 🙂


    • maj 1, 2014
      4:20 pm

      sundforsjov

      Kære Cathrine
      Det er da en super lækker, flot og inspirerende blog, som du har. Det virker umiddelbart helt sikkert som noget for mig – tak 🙂
      Kærlig hilsen Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *