EmediateAd
Sund for Sjov

En rigtig efterårskage

10 december , 2014 - af sundforsjov - Kategori: Opskrifter

En skøn og svampet efterårskage som du både kan fylde med gulerødder, græskar, squash eller hvad det nu lige trænger til at blive brugt i dit køleskab.

Jeg havde undgå-madspild-dag i går. Jeg har haft aftenarbejde og hold alle aftener i denne uge og det har selvfølgelig medført, at jeg ikke har været hjemme til aftensmaden. Sjovt nok sker der noget med køleskabet, når jeg ikke er hjemme. Det er som om, at mængden af grøntsager bliver større og større eller rettere, den forsvinder i hvert fald ikke.

Så i går blev er par timer taget ud af kalenderen til at undgå madspild og ud af det kom der både bananpandekager, dejlige grønne deller og så denne skønne efterårskage, som damerne fra ”Tænk dig Let og Glad” holder fik lov til at prøvesmage.

Ingredienser:

  • Ca. 700 g fintrevet græskar (eller en anden efterårsgrøntsag)
  • 250 g smør
  • 150 g dadler (200 g hvis du har en sød tand)
  • 4 æg
  • 250 g mandler maler til mel
  • 75 g kokosfibre
  • 1 spsk. kanel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 40 g mørk chokolade minimum 70 % til pynt

Sådan:

Skræl og rive græskaret på den fine side af rivejernet og vej 700 g af. Har du rester kan du bruge det til at komme i brød eller grønne deller. Smelt smørret ved svag varme i en gryde. Tag en skål frem og kom dadler og æg op i skålen. Blend dadlerne (gerne de bløde med sten – husk at tage stenene ud) sammen med æggene med en stavblender. Tilsæt det fintrevne græskar, smør og mandelmel og rør godt rundt. Tilsæt herefter kanel, bagepulver og kokosfibre.

Kom dejen i en rund springform og bag kagen midt i en forvarmet ovn på 175 grader i en god time. Så snart kagen kommer ud drysses mørk, finthakket chokolade over kagen.

Som sagt er kagen lidt svampet, men smager mildt og dejligt og bedst afkølet, hvis du spørger mig. Jeg skulle dog hilse fra familien og sige, at får den lige en klat creme fraiche 38 % og et drys sukrin gold, så er den helt i top.

Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *