Grøn gulerodsroulade – genialt!
Det grønne er godt, det ved vi efterhånden alle, men alligevel sker det jo, at vi kører fast og ender i de samme retter – også når det kommer til det grønne enten som ret eller tilbehør.
Grøn gulerodsroulade er bestemt en ny variant for mit vedkommende, og jeg skal love for, at den er kommet for at blive. Jeg tror godt, jeg kan love, at den kommer i andre variationer. Super lækkert både til frokost og middag. Hvad siger du, er det noget for dig?
- 600 g gulerødder
- 1 løg
- Stødt spidskommen, stødt koriander og havsalt eller urtesalt
- Lidt smør til stegning af det grønne samt til olivenolie til bagningen
- 5 æg str. m/l
- 2 x Philadelphia smøreost med krydderurter/purløg
- 1 bakke frisk rucula salat
Sådan:
Gulerødderne skrælles og rives groft. Løget hakkes fint og svitses i lidt smør i 5-10 min. Smag til med havsalt og krydderier og lad det afkøle. Knæk æggene og del dem op i hvider og blommer. Bland herefter æggeblommerne sammen med gulerodsmassen i en større skål.
Pisk æggehviderne stive og vend de piskede æggehvider i gulerodsmassen, som herefter hældes ud på et stykke bagepapir – gerne penslet med lidt olivenolie først. Bag rouladebunden 10-15 min. ved 200 grader eller til den er let gylden. Vend den bagte bund ud på et stykke bagepapir og lad den afkøle. Herefter smøres bunden først med flødeost (med eller uden krydderurter) og der kommes finthakket ruculasalat på. Rul dejen sammen og lad rouladen afkøle et par timer i køleskab før servering. Det giver en bedre smag.
Tilbage