EmediateAd
Sund for Sjov

Din kost spejler dit sind

Jeg har lagt mærke til noget gennem den seneste tid. Min kost har det med at ændre sig alt efter travlhed, stress og udfordringer. Også den kost, som de fleste mennesker i dag betragter som sund. Førhen kunne jeg ”måle” min sindsstistand på mit sukkerforbrug.

Jeg har altid troet, at min trang til sukker var et indre monsteret, som kunne styre mig på grimmeste vis. Et monster, som jeg måtte gøre alt for at kæmpe imod. Men en dag gik op for mig, at jeg tog fejl. At der slet ikke var tale om et sukkermonster, men derimod om et kærligt opråb fra min krop og mit indre. Et opråb som jeg aldrig formåede at bruge til noget, fordi jeg gjorde alt for at kæmpe imod og holde ”monsteret” på afstand.

Da jeg indså, at sukkermonsteret ikke var et monster, men derimod en kærlig ven – et kærligt budskab, vendte min verden og mit forhold til mig selv. Det hele blev anderledes. Pludselig var min sukkertrang ikke forbandet og farlig mere. Pludselig var det noget, som jeg kunne tale med. Bruge til noget. Hvis jeg ”bare” turde jeg vende mig imod det og lytte til, hvad det var, det forsøgte at fortælle mig. Og jo flere gang jeg lyttede, dets mere gik det op for mig, at ”monsteret” kun optrådte, når jeg havde glemt eller overhørt noget i mig selv. Smukt ik?

Gennem de seneste måneder er det gået op for mig, at dette forhold ikke kun gør sig gældende i forhold til sukkeret. Det gælder også i forhold til fedt og kød. Jeg trives i bund og grund allerbedst på en grønt og vegetarisk kost, men når momsen nærmer sig eller andre udfordringer presser sig på, så sker der noget med min kost. Pludselig stå jeg og steger krebinetter med ost i midten, fordi det er med til at give mig tyngde og jordforbindelse.

Er det smart … eller hvad?

Ikke altid.

Jeg ved godt, at rigtig mange mærker en markant forskel, når de ændrer kosten og får mere kød og fedt på banen. Det ses også på den kæmpe popularitet som eksempelvis LCHF, Paleo, Dukan har fået, men betyder det, at det er sundt?

Umiddelbart ja, ville de fleste nok sige, men kigger vi på kroppen i et helhedsorienteret, så er det måske ikke helt så lige til. Vores valg af mad siger nemlig en masse om vores sind, tanker og tilværelse. I bogen ”Livets hormoner” belyser Heilpraktikker Arvin Larsen sammenhængen og skriver blandt andet:

”Et andet forhold som relaterer sig til kost og stress, er befolkningens hang til fed og kolesterolrig kost. Trangen til disse kostemner har nemlig deres ophav i hormonernes og underbevidsthedens skjulte liv. Dette skyldes, at kroppen er afhængig af fedtstofferne, idet stress- og kønshormoner (steroider) dannes og bygges ud fra fedtstoffets kolesterol. Vores sygelige trang til fedtstoffer kan derfor ses som en ubevidst handling i forsøget på at give kroppen råstofferne til de efterspurgte og lindrende hormoner”.

Jeg syntes, det er tankevækkende, at vi kan spise os til ro, lindring og en bedre hormonelbalance, men for mig er det ikke nok. Ikke hvis vi arbejder helhedsorienteret og søger ”roden” eller årsagen til ubalancerne. Er det i virkeligheden ikke tale om symptombehandling, hvis vi kun arbejder med kosten og ”roden” i virkeligheden ligger gemt i, at vi har alt for travlt? At vi har mistet fodfæste, glemt os selv, glemt at gøre små ting i hverdagen, som gør os glade? Glemt det sjove og nærværet til os selv og dem, som betyder allermest for os?

Det er bare en tanke… hvad tænker du?

Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *