EmediateAd
Sund for Sjov

Mit bedste råd mod sukkertrang nu hvor hverdagen melder sig

Velkommen til hverdagen!

Ferien er slut og “skole-hverdagen” startet
OG netop nu, jeg skal være særlig opmærksom på mig selv
For et par år siden opdagede jeg nemlig
At min trang til sukker har det med at stige
– netop nu

I starten forstod jeg det ikke
Jeg havde jo lige holdt ferie
Jeg burde være glad og tilfreds, men det var jeg ikke
Sukkertrang og negative tanker kom snigende
Kun få uger efter ferien havde vi svært ved at komme op om morgenen
Brok, sukken og stønnen fyldte mere og mere
Og vi kunne ikke forstå hvorfor

Det kunne jeg selvfølgelig have skældt mig selv ud over
Og det gjorde jeg også i starten
Men den virker ikke
Efter nogle dage gik dybere og så her lå svaret
Jeg var ramt af SAVN og LÆNGSEL
Jeg havde mistet mit nærvær til mig selv og min familie
Det nærvær, som jeg havde, da vi var på ferie og boede i et lille telt
Hvor vi tog os tid til at gasse længe under dynen, kramme og holde pruttekonkurrence med masser af grin
Og jeg længtes efter at putte mig selv og min sjæl langt ind i det trygge fællesskab, som vi havde haft

Min sukkertrang var derfor hverken udtryk for mangel på viljestyrke eller svaghed
Den var heller ikke udtryk for, at min metode ikke virkede
Eller at sukkermonsteret havde overmandet mig
Tværtimod
Min sukkertang var min største guide
Min sukkerprinsesse
Min ven
Som kom af kærlighed for at fortælle mig, at noget var noget galt
At jeg var gået i alt-eller-intet fælden og havde startet for hårdt på
At havde glemt balancen

Derfor er mit bedste råd mod sukkertrang netop nu:

Vær blid mod dig selv
Vid, at vejen tilbage til hverdagen kræver mental energi
Bevidsthed
Der er bare mere, som der skal planlægges og tages stilling til
Madpakker, sportstasker, lege- og henteaftaler, aftensmad osv. osv.
Og vid, at øget bevidsthed kræver øget energi
Tager du dette faktum alvorligt, undgår du nemmere at hente energien i maden eller sukkeret
Du kan nemlig vælge at hente den andetsteds

Min første arbejdsuge er ikke længere ”lige på og hårdt”
Den er blevet en kombi af arbejdsdage og fridage
Det ved jeg godt, at du ikke ”bare” kan lige nu
Men du kan gøre noget andet
Du kan være forstående over for dig selv, når trætheden kommer snigende
Og du kan vælge at hente ekstra ressourcer i hvilepauser, blide gåture og cykelture
I søvnen
Og gå i seng med en god bog allerede kl. 21.00 hele den første uge
Det gør underværker ❤

Velkommen til hverdagen
Lad den blive blid og behagelig
Og forhåbentlig Sund for Sjov

Tilbage

4 kommentarer


  1. aug 10, 2015
    9:02 pm

    Piia Kirkensgaard Pannbacker

    Tak!


  2. aug 16, 2015
    6:13 pm

    Gurli

    Kære Charlotte . Det er ikke første gang, jeg har læst et indlæg, med det ene formål at se, om du havde skrevetnoget, jeg kunne bruge. Jeg kan kun sige Bingo!
    Jeg har faktisk fået luget ud i ALT slik og raffineret sukker og mel. Det var hårdt, men det har varet fem uger nu og det er skønt. Nu har jeg så bare kastet mig over peanutbutter. Det er jo naturligvis en del sundere, men i mindre mængder! Derfor var det fantastisk at læse om, at vi skal huske den ekstra omsorg , også for os selv, i disse dage, hvor vi pludselig står i logistik, trætte teenagere og forældre. Desuden havde den ene af vores piger hjernerystelse i slutningen af skoleårets og starter derfor 3 G med tre mundtlige og to skriftlige sygeeksamener!
    Jeg vil prioritere at lytte til, hvad jeg egentlig har brug for, i stedet for at gå i peanutbutter! Overvejer at luge ud i peanutbutteret. Det kan vel lade sig gøre lige som slikket.
    ( Jeg ved godt, det er risikabelt at forbyde sig slv slik og kage, men pga medicin, har jeg ingen stopknappen.)
    Knus og god mandag
    Gurli


    • aug 17, 2015
      10:20 pm

      sundforsjov

      Kære Gurli 🙂
      Tusind tak for din søde og positive tilbagemelding. Det glæder mig rigtig meget, du føler dig inspireret og kan bruge mine indlæg 🙂
      Fantastisk, at du har luget ud i ALT slik, raffineret sukker og mel. Ja, det er hårdt, men sej og en kæmpe kærlighedserklæring til dig selv. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at du ikke flytter “afhængigheden” som du selv er opmærksom på ift. peanutbutter. Det er ikke ualmindeligt, at vi stopper med cigaretterne og skruer op for kaffe og chokolade – vi stopper afhængigheden uden at behandle årsagen, derfor forsætter den andet steds. Af samme årsag skal vi huske den ekstra omsorg som også giver overskud til selvindsigt. Øv med din datter. Jeg håber, hun har det bedre.
      Fantastisk, at du er motiveret til at lytte til, hvad du i virkeligheden har brug for – i stedet for at gå i peanutbutter <3
      Bevidsthed er første skridt til forandring 🙂 God mandag (og uge) til dig og dine.
      Kærlig hilsen Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *