EmediateAd
Sund for Sjov

Fladbrødet der gør det nemt at lave sund fast food

Hvem elsker ikke nemme løsninger – især i en travl hverdag? Jeg gør! Og jeg elsker dem endnu mere, når løsningerne både består af sundhed og nemhed. Det må siges at være tilfældet for disse fladbrød.

InstagramCapture_2d53db58-ef9c-4ebd-a38e-bbb72596f367I min barndom og ungdom var jeg ikke specielt glad for grøntsager. Når jeg tænker tilbage, så skyldes det sikkert, at grøntsager var noget, jeg forbandt med grønt kogt til udødelighed eller en salat bestående af iceberg, agurk og gulerødder. Som senere skulle indtages og tvinges ned, når jeg var på en af mine utallige slankekure.

Den dag jeg begyndte at arbejde med mine tanker, skete der noget – også på det grønne område.

Hvorfor ikke lege med grøntsagerne?

Hvorfor ikke forklæde dem eller rettere nytolke dem?

Så det grønne ikke “bare” var noget, der skulle overstås.

Det har siden været udgangspunktet for et hav af sjove og lækre retter. I dag elsker jeg det grønne. Så meget, at jeg lever overejende vegetarisk. Ikke at sundhedsmæssige eller religiøse årsager – udelukkende fordi, min krop bare trives fantastisk på det og jeg får meget mere energi og velvære af det.

Hvad med tiden, tænker du måske?

Du har ret, det tager ekstra tid at snitte og spise flere grøntsager – især når det skal være spændende. Derfor holder jeg som sagt særligt meget af løsninger, der gør det nemmere at leve sundt og grønt i en travl hverdag.

Det hjælper disse fladbrød mig med.

Fladbrød 1

INGREDIENSER

SÅDAN

Skyl spidskål og broccoli og skær broccolien i små buketter. Kom det hele i en food processer og riv det fint. Alternativt kan du rive begge grøntsager på den grove side af et rivejern.

Bland de revne grøntsager med de øvrige ingredienser og lad dejen hvile 5-10 minutter.

Beklæd en stor bageplade med bagepapir og smør hele grøntsagsmassen ud til et stort fladbrød. Bag fladbrødet midt i ovnen ved 150 g varmeluft i ca. 40 minutter.

Lad brødet køle af og del det i fire lige store dele med en kniv eller en pizzaskærer.

Frys brødene med bagepapir imellem, så det er lige til at tage ét fladbrød op. Det bliver ikke nemmere! Du tager bare ét frosent fladbrød op, smider det på brødristeren og rister det én gang på hver side. Så er brødet færdigt og klar til leg = klar til fyld, hvor det kun er fantasien, som sætter grænsen.

Fladbrød 2

Har du ideer til fyld, så del gerne – jeg elsker inspiration!

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Tilbage

4 kommentarer


  1. jun 13, 2016
    8:54 am

    Heida

    Hvor ser de bare lækker ud! Ville dog høre dig om du havde ideer til lignende “brød” uden æg?


    • jun 13, 2016
      2:13 pm

      sundforsjov

      Kære Heida
      Dejligt at høre 😉
      Brød uden æg får mig straks til at tænke på chiafrø, fordi de får den samme æggede konsistens, når de bliver sat i blød. Prøv opskriften på mine omega gode boller: http://www.sundforsjov.dk/2015/08/14/omega-gode-boller/
      og leg med, om du kan bage omegabollerne som et fladbrød i en bradepande.
      God fornøjelse.
      Kærlig hilsen Charlotte


  2. jul 2, 2016
    11:52 pm

    Bodil Johansen

    Gule hørfrø sat i blød kan også bruges i stedet for æg 🙂


    • jul 3, 2016
      8:45 am

      sundforsjov

      Lige præcis Bodil 🙂
      Det er SÅ smart. Tusind tak for tippet.
      Kærlig hilsen Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *