EmediateAd
Sund for Sjov

Om Sund for Sjov

Hvad kan Sund for Sjov?

Sund for Sjov kan først og fremmest bidrage med faglige informationer og personlige tanker om vægttab og holistisk sundhed. Den kan give en forståelse af, at vægttab ikke kun handler om at spise sundt og mindske kroppens overproduktion af insulin. Der er så uendelig mange følelser, indgroede vaner og tryghed i at overspise. Sund for Sjov kan give genveje til sundhed og vægttab på en nærværende og ærlig måde. Den kan give tips og ideer til sundhedsfremmende aktiviteter og små genveje, som jeg bruger i min egen hverdag. Men vigtigst af alt kan bloggen skabe et forum, hvor det er tilladt at dele tanker, frustrationer, erfaringer og glæder. 

Hvad vil du gerne have ud af din blog?

Jeg vil gerne skabe et forum, hvor vi kan dele vores erfaringer og frustrationer om mad, vægttab og livets almene udfordringer på en ærlig og nærværende facon. Jeg oplever, at alt for mange mennesker har svært ved at acceptere deres følelser og tanker, og derfor har svært ved at tale om dem. Rigtig mange af “os” som bruger mad til at “dulme” vores følelser med, er for flove til at tale åbent om det. Men det er jo fjollet, for vi kan lære så meget af hinanden. Det vil jeg gerne være med til at lave om på!

Hvad er sundhed for dig?

Sundhed er først og fremmest at lytte til sin krop og sin mavefornemmelse. Spørg dig selv; hvordan har du det egentlig? Vågner du frisk og udhvilet hver morgen? Er du glad for det, du beskæftiger dig med? Er du ærlig overfor dig selv? osv. Sundhed handler om at tage ansvar for sit liv og handle på de signaler, som vores krop sender os.

Hvorfor hedder bloggen Sund for Sjov?

Det gør den fordi, sundhed, og livet i det hele taget, skal være sjovt. Jeg har mødt rigtig mange mennesker, som føler sig snydt, når de går på slankekur, eller af andre årsager ligger deres livsstil om. Sådan behøver det ikke at være. Der ligger en kæmpe udfordring i at gøre sund mad sjov og indbydende. Når modstanden først er overvundet, er det min oplevelse, at mad ikke længere er et problem. Man kan spise med god samvittighed, maden smager af noget, mætter mere, man får mere ro i maven, ny energi og livsglæde. Det er ik’ så ringe endda!

4 kommentarer


  1. Oct 7, 2010
    8:09 am

    Birthe Westergaard Hansen

    Dejligt inspirende at læse alt hvad du skriver.
    Kan du anbefale en afslappende CD. eller noget meditation.
    Har prøvet kuglepenprøven det var fint, man skal bare stå op så man kan se imellem dellerne.
    Birthe.


    • Oct 7, 2010
      8:36 am

      sundforsjov

      Kære Birthe
      Tak for dit indlæg. Jeg ligger et ekstra indlæg ind med forslag til meditaion og CD – og tak for tippet til testen på binyretræthed;-))
      KH Charlotte


  2. Jul 18, 2012
    8:31 pm

    sisse nielsen

    hvordan bliver man blogger ?? skal man være medlem ?? elller ?
    mvh Sisse


    • Jul 18, 2012
      9:58 pm

      sundforsjov

      Kære Sisse
      Det skal du bestemt ikke. Du skal bare have noget på hjertet :-)
      Jeg har startet min blog op i wordpress, som du finder på http://www.wordpress.com – det er gratis at oprette en blog her og nemt at opsætte et flot design. Held og lykke :-)
      Kh Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *